En ny udstilling åbner i Fuglsanghus i Hørsholm lørdag 25. juli.
Det er en soloudstilling af billedkunstner Eva Koberrød, som Hørsholm Kunstforening indbyder til.
Eva Kobberrød er inspireret af lange vandreture i naturen. Men udstillingen viser også et politisk engagement med værker inspireret af magtens kringlede væsen.
Hun opholder sig ofte i naturen, enten ved at gå ture eller male ude i det fri. I atelieret arbejder hun videre med de indtryk, hun har fået på de lange vandringer - ofte i naturen ved Nykøbing Falster, hvor Eva Kobberrød har sit atelier og bopæl.
I de seneste år har Eva Kobberrød parallelt arbejdet med store politiske malerier.
- Temaet er altid det samme: Magten, den ødelæggende magt. En stor mand sagde engang: "Magt korrumperer, og absolut magt korrumperer absolut." De store billeder føler jeg en vis befrielse ved at male, siger Eva Kobberrød.
Der er fernisering lørdag den 25. juli klokken 14-16, og udstillingen vises herefter klokken 11 - 16 fredage, lørdage og søndage til og med søndag 30. august.
Læs også
- Borger om larven fra helvede: Det er natsværmeren, vi skal bekæmpe
- Antallet af indbrud stiger markant i Hørsholm - udenlandske tyve på spil
- Bundplacering til Hørsholm: Halter efter i elektronikgenbrug
- Johnny Handreck er årets fuglekonge i Hørsholm
- Bil torpederede bygning og smadrede Ninas klinik - nu har føreren fået sin dom
