Støtteforeningen Hillerød Events har faktisk en bank. Den hedder Hillerød Grejbank. Her er der ikke indsat penge, men derimod alt det, som skal bruges, når store events løber af stablen i Hillerøds gader.
Banken er drevet af frivillige, og det er byens frivillige kræfter i kommunens foreninger, der kan gå i banken og låne det, der skal til for at få tingene til at spille.
- Hillerød Slotssø Byfest i juni var som sædvanlig en stor succes og medvirkende til dét, er noget, som nok de færreste tænker over: Scenen på Posen, barer, borde, bænke, publikumshegn og skraldespande – for blot at nævne nogle af de mange elementer, skriver Hillerød Grejbank i en pressemeddelelse.
Læs også
Foreninger kan låne
De foreninger i Hillerød Kommune, som er medlem af Hillerød Events, kan nemlig leje udstyr til deres arrangementer. Filosofien er, at der er rigtig mange ting, der skal bruges til et arrangement, men typisk er det kun en enkelt eller få gange om året. Derfor er der fornuft i at have en grejbank, alle kan trække på.
- Hillerød Grejbank har blandt andet også flagstænger, skilte, afspærringer, hoppeborg, pavilloner, lyskæder, mobile lysmaster, byggepladshegn, liggestole og de 12 hytter, der bruges til jul på Torvet i Hillerød, fortæller Svend Hansen, der er formand for Hillerød Events.
Læs også
Hillerød Events hjælper også med planlægning og ansøgning om tilladelser, og så leveres frivillige til arrangementer og ikke kun inden for kommunegrænsen. 31 foreninger er medlem, og de foreninger, som stiller med frivillige, delte sidste år en halv million kroner.
Læs også
- Skøjtebanen blev forvist fra Torvet - nu har den fået nyt liv
- Novo-fest skæppede i kassen hos forening
Flittigt brugt
Hillerød Grejbank bestyres af Kennet Helmer-Jensen, som sammen med en række frivillige sørger for at vedligeholde udstyret:
Læs også
- Materiellet bliver flittigt brugt. Vi havde et godt stykke over 150 ind- og udleveringer i 2025, hvor af de fleste er knyttet til aktiviteterne i Hillerød by, fortæller Kennet Helmer-Jensen, som godt kan bruge flere frivillige.
Hillerød Events startede med legendariske Hillerød Kræmmermarked, som fra 1983 og 35 år frem hvert år havde 50.000 besøgende og gav et overskud på en lille million kroner, som gik til foreningerne i Hillerød Kommune.
Læs også
