Feo hædres med legat og anerkendelse for at stå op for fællesskabet

Feo Maxine Brønnum Bjerno modtager legat fra Hørsholm Rotary.

Feo Maxine Brønnum Bjerno modtager legat fra Hørsholm Rotary.

Foto: Lise Wenger Rosenwanger

Karakterer og et højt snit fylder meget i gymnasieårene, men det at være en god ven og gøre noget for fællesskabet er også noget, der bliver markeret på Rungsted Gymnasium. 

Ved årets translokation var der nemlig klapsalver og hyldest af den nybagte student Feo Maxine Brønnum Bjerno. Hun modtog årets Rotary-legat fra Hørsholm Rotarys på 5.000 kroner.

Legatet uddeles til en elev, der gennem sin gymnasietid har gjort en særlig positiv forskel for fællesskabet.

- Feo Maxine har udmærket sig ved at møde sine medstuderende med respekt, omsorg og ordentlighed samt ved at have forståelse for, at mennesker har forskellige forudsætninger, oplyser Kaare Plesner, der er vicepræsident i Hørsholm Rotary Klub og overrakte legatet til den nybagte student.

Læs også

 

Stærkt og velfortjent

Han fremhæver også Feo Maxines konstruktive bidrag i undervisningen og klassens diskussioner, hvor hun har været med til at skabe rum for forskellige synspunkter. Samtidig beskrives hun som en elev med stærk retfærdighedssans og et stort engagement i fællesskabet.

Anerkendelsen glæder også rektor på Rungsted Gymnasium, Ruth Kirkegaard.

- Feo viser, at det at være en god kammerat handler om at møde andre med respekt og samtidig stå fast på sine værdier. Det er en styrke, som fortjener anerkendelse, derfor er det stærkt og velfortjent, at Feo har fået dette legat, lyder det fra gymnasierektoren.

Med legatet ønsker Hørsholm Rotary at anerkende Feo Maxine Brønnum Bjernos værdier, engagement og rolle som forbillede for sine klassekammerater på Rungsted Gymnasium, oplyser klubbens vicepræsident Kaare Plesner med rektor Ruth Kirkegaard bagerst.
Med legatet ønsker Hørsholm Rotary at anerkende Feo Maxine Brønnum Bjernos værdier, engagement og rolle som forbillede for sine klassekammerater på Rungsted Gymnasium, oplyser klubbens vicepræsident Kaare Plesner med rektor Ruth Kirkegaard bagerst. Foto: Lise Wenger Rosenwanger

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...