I 1800-tallet var der op mod 100 gæster om dagen i mit hus. Faktisk finder vi stadigvæk porcelæn og glasrester i baghaven

Det hvide hus i skovkanten du hver sommer køre forbi når du skal bade i furesøbadet hedder Fiskebækhus. Og det har gennem tiden været beboet af kongefamilien, statsmænd og digtere.

Dagmar Marie Vestergaard er gymnasieelev og bor i skovfogedhuset Fiskebækhus i Nørreskoven. Hun har skrevet lidt om husets historie.

Dagmar Marie Vestergaard er gymnasieelev og bor i skovfogedhuset Fiskebækhus i Nørreskoven. Hun har skrevet lidt om husets historie.

Foto: Privat

I første halvdel af det 19. århundrede da sansen for naturskønhed var ved at brede sig i de litterære kredse i borgerskabet, blev det moderne at tage i skoven. På yndige sommerdage tog københavnerne afsted til Klampenborg, Frederiksdal eller Fiskebæk.

I start 1800-tallet begyndte det med lidt servering i husets have. Mere end 100 gæster mødte nærmest dagligt op, med medbragt mad og drikke. Der var dog for lidt plads inden døres, så i stedet slog man primitive borde og bænke op i haven - faktisk finder vi stadigvæk porcelæn og glas rester i baghaven. Mange af gæsterne blev så forelskede i huset, at de slog sig ned for en stund, og snart var hvert et rum i det lille hus optaget af sommergæster. 

Læs også

Dog blev idyllen brat standset, da huset brændte ned, men blev kort efter, i 1915, genopbygget med hjælp fra den kongelige bygningsinspektør, Johannes Magdal.

I årenes løb kom der mange prominente gæster i huset, bl.a. Professor Camillus Nyrup, Filosoffen Frederik Christian Sibbern og Digterpræsten N.F.S. Grundtvig kom der i den periode, hvor kvinden i huset hed Sofie Fiskebæk. Sofie Fiskebæk var ikke bare flittig men hun var også højt elsket af husets besøgende, som hvert år inviterede hende på besøg. 

Især Grundtvig holdt af hende, og ham besøgte hun ofte. Rygterne fortæller også at kong Christian VIII var en hyppig gæst hos Fiskebæk, dog uden, at det er bevist. Men man ved med sikkerhed at hans søn, senere kong Frederik VII, af og til kom der for at dele et måltid med Sofie Fiskebæk.

Historien er forsat ind i nyere tid. Blandt andet blev der i skoven ved siden af huset, under 2.verdenskrig, likvideret tre modstandskæmpere af tyske soldater. I dag står der selv samme sted en mindesten for dem. Og til slut blev Danmarks første naturskole oprettet i huset i slut 60'erne. Skolen ligger ikke længere i huset, men blot 500 meter derfra.

Fiskebækhus ligger i Nørreskoven mellem Værløse og Farum.
Fiskebækhus ligger i Nørreskoven mellem Værløse og Farum. Foto: Privat

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...