Flere afgange skal gøre lokal buslinje mere attraktiv

Det er en bus af denne type, som i dag kører på linje 386 i Hørsholm, og i den nye køreplan fra 28. juni får flere afgange og øget drift.

Det er en bus af denne type, som i dag kører på linje 386 i Hørsholm, og i den nye køreplan fra 28. juni får flere afgange og øget drift.

Foto: Morten Timm

Efter borgerkritik og utilfredshed med den lokale buslinje 386, der for et par år siden kom som erstatning for den nedlagte 383, er der nu godt nyt til buspassagererne.

Fra den 28. juni 2026 udvider Hørsholm Kommune nemlig driften på buslinje 386 med flere og senere afgange om aften og i weekender.

De flere afgange skal gøre den lokale buslinje mere attraktiv for borgerne både på hverdage og i weekenderne, fremgår det af en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune.

Med udvidelsen får linje 386 for første gang regelmæssig weekendbetjening samt drift frem til midnat fredag og lørdag. 

Linjen kører i dag med timesdrift på alle afgange.

Læs også

 

De nye driftstider

Ruten for 386 kører fra Mikkelborg Park, Kokkedal station, Plejehjemmet Sophielund, Kongevejscentret, Hørsholm Midtpunkt, Rungstedvej og til Rungsted Kyst Station, hvorefter den kører retur.

Bus 386's nye driftstider:

  • Mandag-torsdag kl. 7.00 - 20.00
  • Fredag kl. 7.00 - 24.00
  • Lørdag kl. 10.00 - 24.00
  • Søndag kl. 10.00 - 20.00

Udvidelsen sker på baggrund af budgetaftalen for 2026-2029 med det mål at give bedre mobilitet for kommunens borgere og styrke den kollektive trafik.

De øvrige kommunale buslinjer i Hørsholm bliver ikke ændret. Den nye køreplan for bus 386 kan findes på DOTs hjemmeside.

Kort over buslinjerne i Hørsholm Kommune.
Kort over buslinjerne i Hørsholm Kommune. Foto: Hørsholm Kommune

Begyndte som en minibus

Da buslinje 386 første gang kom i drift var det i form af en minibus og langt færre afgange. Den var i første omgang gratis at køre med, og blev ofte fyldt op på Kokkedal Station, så der ikke var plads til de beboere på Sophielund.

Det blev efterfølgende ændret. Dels blev der indsat en større bus og indført betaling, ligesom ruten blev forlænget. Først til Hørsholm Midtpunkt og Rungsted Kyst Station.

På et borgermøde fornylig var der meget kritik af busdriften i Hørsholm, især omkring linje 386, som ikke stopper ved flere boligområder.

Kommunens økonomi er presset, og en udvidelse af bus 386 med bare et minut vil udløse en merudgift på 2,6-2,7 millioner om året, fordi det vil kræve en ekstra bus og chauffør til for at få det til at hænge sammen med kørehviletider, oplyste Marcus Guldager (S), formand for Klima- og Miljøudvalget.

Han kunne dog ved samme lejlighed servere den gode nyhed om de flere afgange og den øget drift.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...