Netflix-stjerne køber sommerhus i Rågeleje

Den verdenskendte skuespillerinde Lily Collins og hendes mand har købt sommerhus i Rågeleje. 

Den verdenskendte skuespillerinde Lily Collins og hendes mand, filminstruktøren Charlie McDowell, har købt sommerhus i Rågeleje.

Den verdenskendte skuespillerinde Lily Collins og hendes mand, filminstruktøren Charlie McDowell, har købt sommerhus i Rågeleje.

Foto: Allan Nørregaard

Snart kan man støde ind i en verdenskendt Hollywood-skuespillerinde, når man går rundt i Rågeleje. 

For Lily Collins, der blandt andet er kendt for sin hovedrolle i Netflix-serien 'Emily in Paris' og hendes mand, filminstruktøren Charlie McDowell, har købt et sommerhus i den lille kystby til 22,5 millioner. 

Det skriver Se & Hør

Sommerhuset er ifølge mediet på 166 kvadratmeter fordelt på to huse og en garage på 39 kvadratmeter. Det ligger desuden med direkte adgang til havet. 

Parret ejer i forvejen to sammenbyggede boliger i kartoffelrækkerne på Østerbro i København. 

Sommerhuset ligger i første række til vandet.
Sommerhuset ligger i første række til vandet. Foto: Klimadatastyrelsen

Flere Hollywood-stjerner

Lily Collins og Charlie McDowell er ikke det eneste verdenskendte par, der har købt sommerhus i Gribskov Kommune. 

For fire år siden købte Hollywood-stjernen Oscar Isaac sammen med sin danske hustru, filminstruktør og manuskriptforfatter Elvira Lind, et sommerhus i Tisvilde.

Parret, der til daglig er bosat i New York med deres to sønner, gav 21,5 millioner kroner for sommerhuset i 2022.

Kendt tidligere ejer

Sommerhuset i Rågeleje, som Lily Collins og Charlie McDowell har købt, var ifølge Se og Hør i årtier ejet af den kendte arkitekt Michael Sten Johnsen, som døde i 2022. 

Han brugte ifølge mediet stedet som privat refugium og satte samtidig sit eget præg på ejendommen gennem omfattende om- og tilbygninger. 

Parret overtager sommerhuset den 8. juni. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...