Lange fængselsstraffe til selvbestaltede pædofiljægere

Selvbestaltede pædofiljægere er dømt for voldelige overfald.

To mænd er idømt fængselsstraffe og udvisninger eller advarsel om udvisning i en større sag om narkohandel i Ballerup. Retten i Glostrup har tidligere dømt tre andre mænd i sagen.

To mænd er idømt fængselsstraffe og udvisninger eller advarsel om udvisning i en større sag om narkohandel i Ballerup. Retten i Glostrup har tidligere dømt tre andre mænd i sagen.

Foto: Robert Hendel

Fem mænd og en kvinde er netop blevet dømt i en større sag om selvtægt, hvor de som selvbestaltede pædofilijægere lokkede mænd, som de mente, var ude efter sex med mindreårige, i baghold. Her blev deres ofre ydmyget og tævet, mens det blev filmet. Straffene gik fra 4 måneders fængsel helt op til 5 år og seks måneders fængsel for de voldsomme overfald, hvor de dømte var på spil flere steder på Vestegnen.

De seks unge blev alle fundet skyldige i at være en del af selvtægtsgruppen Pedo Hunting Denmark (PHD), der lokker mænd i baghold, fordi de mener, at de er pædofile. 

Det var ifølge retten 21-årige Adrian Edward Lohman Jensen, der var leder af gruppen, og han fik også den længste fængselsstraf. Han fik fem år og seks måneders fængsel. Han tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke. Retten lagde til grund, at det var ham, der godkendte overfaldene og udstak ordre til de andre. Desuden var han tidligere straffet og meget voldelig i sin adfærd.

19-årige Semina Nørup Nielsen fik tre og et halvt års fængsel og havde ifølge retten en ledende organisatorisk rolle i gruppen, hvor hun oplærte nye ”lokkeduer” og instruerede i, hvordan planerne skulle gennemføres, ligesom hun også selv deltog i volden i flere af overfaldene. Hun modtog sin dom.

De øvrige var almindelige medlemmer af PHD.

30-årige Simon Oxholm Kristensen fik tre års fængsel. Han modtog dommen.

19-årige Mathias Mark fik tre års fængsel. Han tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke.

20-årige August Boskov Stender fik tre års fængsel. Han tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke.

En 20-årig mand fik fire måneders fængsel, da han kun var med ved et overfald. Han tog betænkningstid i forhold til, om han vil anke.

Nogle af de dømte blev frifundet for nogle af forholdene.

De seks unge var på spil flere steder på Vestegnen. De lokkede blandt andet et af deres ofre i baghold ved et grønt område nær Hakkemosen i Høje-Taastrup, mens andre blev lokket i baghold i Vestskoven. 

Læs også

Forskellige steder på Vestegnen var selværklærede pædofilijægere på spil og overfaldt ofre. Blandt andet her nær Hakkemosen.
Forskellige steder på Vestegnen var selværklærede pædofilijægere på spil og overfaldt ofre. Blandt andet her nær Hakkemosen. Foto: Skråfoto

Den store retssal 404 i Retten i Glostrup var stuvende fuld med tilhørere til de seks tiltalte. Fem af de tiltale var varetægtsfængslet under sagen, men da dommen faldt var tydelig kommunikation mellem de dømte og tilhørerne, og flere tilhørere var tydeligt utilfredse med dommeren, som blev råbt efter på vej ud af retssalen.

En syvende person - en dreng på 16 år - blev den 20. maj idømt halvandet års fængsel for at have deltaget i to af overfaldene, der foregik den 13. maj 2025 ved Vestskoven i Albertslund og på Amager Fælled. Det skete i en tilståelsessag, oplyser Anklagemyndigheden ved Vestegnens Politi. Her blev hans unge alder en formildende omstændighed.

Advarede mod fænomen

Fænomenet PHD så for første gang dagens lys i 2024, hvor flere unge blev dømt i tilståelsessager efter overfald på Vestegnen. Den gang var den højeste straf otte måneders fængsel. 

Tilbage i 2024 advarede National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) mod at bedrive selvtægt.

- Vi vil på det kraftigste advare mod, at man bedriver selvtægt, udøver vold og udstiller andre. Det, at komme med injurierende påstande, hvor man hænger andre ud, kan i sig selv være ulovligt, ligesom det er ulovligt at videredele sådant indhold. Man må ikke forsøge at fremprovokere eller anstifte andre til kriminalitet, og hvis man bliver opmærksom på mulig kriminalitet, skal man anmelde det til politiet, og så er det politiets opgave at efterforske den pågældende sag, lød det fra Lars Mortensen, centerchef hos NSK.

Også her var der såkaldte pædofiljægere på spil på Vestegnen. To episoder har været for Retten i Glostrup, og i alt er der faldet mindst tre domme.

Tre af de indblandede i overfaldene, der fandt sted i henholdsvis Brøndby og Glostrup, blev dømt i tilståelsessager.

En dengang 24-årig mand fra Brøndby blev idømt en straksdom 23. juli 2024. Han fik fire måneders fængsel for et overfald.

En dengang 20-årig mand fra Glostrup blev dømt i en tilståelsessag 21. august. Han fik otte måneders fængsel for to overfald.

En dengang 16-årig dreng fra Glostrup blev dømt i en tilståelsessag 22. november 2024. Han fik en dom på fem måneders betinget fængsel for et overfald.

En fjerde var 14 år på gerningstidspunktet og kunne derfor ikke komme for retten, mens en femte var tiltalt for at være med ved de to overfald. Udfaldet af denne sag kendes ikke.

Sagen mod de seks tiltalte, der fik dom 27. maj, omhandlede i alt 10 overfald, begået fra marts til juni 2025.

Denne gruppe, der netop er dømt, har været voldsommere og begået flere overfald. Samtidig har de ikke kunnet få tilståelsesrabat, og det er blandt andet årsagerne til de længere straffe. 

Læs også

Undervejs i retssagen er der blevet fremvist videoer af overfaldene og ydmygelserne, for det var en vigtig del af fremgangsmåden for selvtægtsmændene. 

Gruppen af selvtægtsmænd arrangerede i alt ti overfald, hvor ofrene blev udsat for grov vold.

En lokkedue på datingapps fik mænd til at mødes med dem på øde steder i Albertslund, Høje-Taastrup, Vallensbæk, Brøndby Strand og på Amager Fælled.

Det blev i alle forhold tillagt skærpende betydning, at overfaldene havde ydmygende karakter. 

Hos vestegnens Politi er en af sagens anklagere Oliver Hjeresen gtilfreds med at selvtægtsgruppen blev stoppet.

- Det er den hidtil mest omfattende sag af den her type selvtægtssager, vi har set herhjemme. Jeg er glad for, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at de tiltalte skulle idømmes lange fængselsstraffe for deres handlinger, siger Oliver Hjeresen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Ikke mindst er jeg glad for, at det takket være et solidt stykke politiarbejde sidste forår lykkedes at sætte en stopper for gruppen og deres samfundsundergravende adfærd.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...