Albertslund Kommune er onsdag blevet frifundet i en principiel sag om indirekte forskelsbehandling, der har været hele vejen i Højesteret.
Selvom kommunen blev frifundet fandt Højesteret, at Egelundskolen i Albertslund indirekte forskelsbehandlede en kvindelig, muslimsk lærerpraktikant, da den stillede krav om, at hun skulle give håndtryk til alle uanset køn.
Nu reagerer borgmester Lars Gravgaard Hansen (K) på afgørelsen, og hans reaktion kan ses længere nede i artiklen. Men først kræver historien, at vi kigger lidt tilbage.
Sagen tager udgangspunkt i en episode fra 2019, hvor den kvindelige lærerstuderende deltog i et velkomstmøde på skolen, hvor hun var i praktik.
Læs også
- Skole forskelsbehandlede muslim med håndtrykskrav
- Lærerpraktikant ville ikke give hånd - nu er sagen for Højesteret
- Borger reagerer på håndtrykssag: - Vi skal passe en lille smule på, hvis vi vil vedblive med at være en dansk kommune
- Højesteret skal se på sag om praktikanters afvisning af håndtryk
- Borgmester om håndtrykssag: - Når man er ansat i kommunen, går man ind på de præmisser, der gør sig gældende. Derfor skal man også kunne hilse og give hånd
- Landsret: Krav til muslimske lærerstuderende om håndtryk er i orden
Her blev hun præsenteret for sine vejledere. Da en mandlig praktikvejleder rakte hånden frem for at hilse på hende, tog hun ikke hans hånd, men hilste på ham ved at lægge en hånd mod hjertet og bøje hovedet.
Herefter blev hun indkaldt til et møde på skolen, hvor hun fortalte, at hun afviste at give håndtryk til manden af religiøse årsager.
Skolen stillede krav om, at hun skulle give hånd til alle personer uanset køn. Da kvinden afviste det, stoppede skolen praktikforløbet.
I Højesteret var det spørgsmålet om skolens beslutning om at afbryde praktikforløbet, var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod indirekte forskelsbehandling.
Parterne i sagen var enige om, at kravet om, at den lærerstuderende skulle give hånd til alle personer, uanset køn, var objektivt begrundet i det saglige formål at sikre ligebehandling af kønnene, og at kravet var et hensigtsmæssigt middel.
Spørgsmålet var, om kommunen havde bevist, at kravet var et nødvendigt middel til at sikre skolens og kommunens mål om ligebehandling mellem kønnene.
Ingen godtgørelse
Og her fandt Højesteret, at Albertslund Kommune ikke havde løftet sin bevisbyrde, skriver Højesteret på sin hjemmeside.
Retten mente blandt andet, at skolen ikke havde afsøgt andre muligheder for at hilse uden at skulle give hånd.
Beslutningen om at afbryde praktikforløbet var dermed en indirekte forskelsbehandling, mener Højesteret.
Højesteret mente dog ikke, at der var grundlag for, at den lærerstuderende skulle have en godtgørelse, fordi hun selv kunne have været med til at finde en løsning på mødet med skolen.
Derfor blev Albertslund Kommune frifundet for at skulle betale godtgørelse til den lærerstuderende. Det er stadfæstelse af afgørelsen i Østre Landsret.
Endeligt punktum
Og på rådhuset i Albertslund er borgmester Lars Gravgaard Hansen (K) glad for, at der er sat et endeligt punktum i sagen.
- Det er godt, at der nu er kommet en endelig afgørelse i sagen. Den er måske ikke helt så tydelig, som vi kunne have ønsket os. Men den stadfæster stadigvæk afgørelsen i landsretten, som frifinder os, siger borgmesteren og fortsætter.
- Det her handler om, at medarbejdere skal kunne løse de opgaver, der er forbundet med deres job i Albertslund Kommune. Kan man sige nej til at varetage centrale dele af ens job på grund af religiøse eller andre forhold? Det er jo det, der er på spil her, og det er ret principielt og gør sig gældende i hele landet og indenfor mange forskellige slags jobs, siger han.
Lars Gravgaard Hansen mener, at kommunen har et ansvar for borgerne, i det her tilfælde børn og unge.
- Som skolelærer har man ansvar for børn og unge og skal kunne drage omsorg for alle elever, og den må vi tage på os. Vi skal også huske på, at vi jo ikke har haft en sag af den her karakter før. I Albertslund Kommune ønsker vi at være en moderne, fleksibel arbejdsplads, og det er vi. Men det må ikke være på bekostning af den omsorg, vi skal drage for vores borgere i alle aldre og køn, siger han og understreger, at Albertslund Kommune har mange ansatte med ikke-vestlig baggrund, der gør et stort stykke arbejde, og som man sætter pris på.
Afgørelsen i Højesteret vækker glæde hos borgmesteren.
- Vi skal huske på, at den her sag hverken handler om håndtryk eller religion, men om man kan sige nej til at varetage centrale dele af ens job. Det synes vi ikke, man bare sådan skal kunne, og det understøtter dommen fra Højesteret i dag. Det er vi glade for, siger Lars Gravgaard Hansen.
Sagen var oprindeligt en civilsag mellem Ligebehandlingsnævnet, som blev repræsenteret af Kammeradvokaten, og Albertslund Kommune og Egelundskolen.
Det var skolen og Albertslund Kommune, som havde indbragt en afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet for Østre Landsret
Nævnet havde efter en klage fra kvinderne vurderet, at kvinderne var blevet udsat for såkaldt indirekte forskelsbehandling på grund af deres religion og tro. På den baggrund blev de hver tilkendt en godtgørelse på 25.000 kroner.
Men nu har Højesteret alså sat endeligt punktum i sagen og frikendt kommunen for at betale godtgørelse, men til gengæld skal Albertslund Kommune betale sagens omkostninger 174.750 kroner til statskassen, fordi den lærerstuderende fik medhold i, at hun blev udsat for indirekte forskelsbehandling.