14 personers liv var ifølge politiet i fare, da der blev sat ild til grillbaren Kong Kylling i Værløse bymidte natten til mandag den 23. februar. I den efterfølgende måned blev i alt fire personer anholdt og varetægtsfængslet. Siden har politiet holdt kortene tæt til kroppen. Og sådan fortsætter det.
- En voldsom brand ramte Kong Kylling i Værløse natten til mandag den 23. februar.
- 14 personers liv var i fare, og to blev kørt til sygehuset.
- Fire personer blev anholdt og varetægtsfængslet. De er fortsat fængslet frem til tirsdag den 19. maj.
- De sigtede er anklaget for grov brandstiftelse, hvor mennesker er bragt i overhængende livsfare.
- Politiet mener, der blev brugt brændbar væske to steder i bygningen.
Grundlovsforhørene foregik bag lukkede døre, og derfor kan Nordsjællands Politi heller ikke give yderligere indblik i efterforskningen på nuværende tidspunkt.
Politiet kan dog oplyse, at de fire sigtede foreløbigt er varetægtsfængslet frem til den 19. maj.
Begrundelsen for varetægtsfængslingen er, at de sigtede på fri fod ville kunne påvirke efterforskningen ved at samstemme forklaringer.
Læs også
- Forlænger fængsling af fire personer mistænkt for brand på Værløse bymidte
- Endnu en person er fængslet efter eksplosionsbrand i bymidte
Sagen kort
En voldsom eksplosionsbrand ramte natten til mandag den 23. februar takeaway- og spisestedet Kong Kylling i Værløse bymidte. Flere beboere i naboejendommene måtte evakueres, og to blev kørt til behandling på sygehuset.
De anholdte er sigtet efter den grove brandstiftelsesparagraf - straffelovens paragraf 180 - da det er blevet vurderet, at flere mennesker har været i overhængende livsfare, og at de sigtede i fællesskab stod bag branden.
Bygningen, der blev sat ild til, består delvist af erhverv og delvist af beboelse.
Politiet mener, at der blev anvendt brændbar væske to steder i bygningen.
Det var beboere i nærheden, der tilkaldte beredskabet, fordi de hørte et stort brag, da et vindue eksploderede.
Den ene af de tre - en 22-årig mand - erkendte ved retsmødet i februar nogle faktiske omstændigheder, men han nægtede sig ellers skyldig.
De øvrige nægter sig skyldige.
Da retsmøderne er foregået bag lukkede døre, er der endnu ikke klarhed om motivet for branden, ligesom det endnu er uvist, hvad relationen mellem de sigtede, og de sigtedes relation til gerningsstedet, er.
Læs også
- Voldsom brand bragte 14 personer i livsfare - nu er endnu en person anholdt
- En fjerde mistænkt er anholdt for omfattende brand i bymidte
- To personer modsatte sig fængsling efter omfattende brand i bymidte
- Eksplosion midt om natten – nu er tre sigtet for at starte livsfarlig brand
- Eksplosionsbrand i Værløse: Beboere vækket af brag og evakueret
- Beboere vækket af kæmpe brag - grillbar i flammer