Hvilke færdselsregler gælder på Vestvolden?

Hvad oplever du, når gående vælger forskellige sider på Vestvolden?

Hvad oplever du, når gående vælger forskellige sider på Vestvolden?

Foto: Brian Poulsen

Med afsæt i det tidligere indlæg ”For høj fart på Vestvolden” vil jeg gerne pege på et andet problem, der ofte skaber farlige situationer: Der er desværre blandt de mange brugere ikke enighed om, hvilken side man skal gå i.

  • Dette debatindlæg udtrykker afsenderens holdning.

På veje uden fortov er reglen enkel: Man går i venstre side af vejen, så man ser den trafik, der kommer imod en. Ikke alle brugere af voldstien mener dog, at den regel også giver mening her. 

Konsekvensen er, at der ofte opstår farlige situationer, især når gående i hver sin retning passerer lige ud for hinanden. I de situationer bliver pladsen for cyklister meget begrænset. Gående, der går i højre side, ser her ofte ikke de cyklister, der kommer bagfra.

Læs også

Jeg oplever også børnefamilier, der går i højre side, hvor børn pludselig løber ud uden at se sig for, fordi deres fokus naturligt er rettet fremad. Forældre er heller ikke altid lige opmærksomme på cyklister bagfra, som de ville være, hvis de kunne se dem komme imod sig.

På Kalvebod Fælled har man mange steder malet tydelige ikoner ved indgangene til de trafikerede stier, som viser, hvordan gående og cyklister skal placere sig – herunder at gående skal holde til venstre. Kunne man ikke indføre noget tilsvarende på voldstien?

Disse færdsels-ikoner er malet ved alle indgange til de store stier på Kalvebod Fælled. Lars Mortensen savner tilsvarende på Vestvolden
Disse færdsels-ikoner er malet ved alle indgange til de store stier på Kalvebod Fælled. Lars Mortensen savner tilsvarende på Vestvolden Foto: Privat

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...