Nu køber Rødovre endnu en grund til ukrainere

Kapaciteten er presset i kommunen, som nu tager endnu en midlertidig løsning i brug for at skaffe boliger til ukrainere.

Pavillonerne opsættes i to etager og kan huse 48 ukrainske flygtninge.

Pavillonerne opsættes i to etager og kan huse 48 ukrainske flygtninge.

Foto: Robert Hendel

Kommunen skal aktuelt sørge for bolig til 265 ukrainere.

Mange har allerede et sted at bo, men med forestående renoveringer i almene boligforeninger skal kommunen på ny finde løsninger på boligudfordringen, som blandt andet har medført, at man har købt den tidligere thairestaurant Mama Thai på Rødovrevej 120 samt opstillet pavilloner ved Rødovre Parkvej Skole og Stadionhallen.

Renoveringerne har betydet, at kommunen har set sig nødsaget til at ty til dyrere og mere midlertidige løsninger.

Kommunen bruger mellem 30 og 60 millioner kroner på indkvartering af ukrainske flygtninge. 

- Kapaciteten er jo for så vidt opbrugt. Det er derfor, at vi for eksempel må ty til opkøb af erhvervsejendomme og brug af parkeringspladser, skriver Rødovres borgmester Britt Jensen (S) i en mail til Sjællandske Nyheder.

Nu har kommunen købt en erhvervsgrund, som skal løse en del af udfordringen. 

Læs også

Rødovre Kommune ønsker en ændring i særloven, så der kan komme en
Rødovre Kommune ønsker en ændring i særloven, så der kan komme en "mere fair" fordeling af de ukrainske flygtninge. Ønsket for Rødovre Kommune er, at kommuner såsom Ringkøbing-Skjern, som har mere plads, skal modtage flere ukrainske flygtninge, end de gør nu. Foto: Robert Hendel

Plads til 48 personer

- Vi ønsker, at regeringen ophæver særloven i forhold til modtagelse af flygtninge, så fordelingen bliver anderledes, lød det for nyligt fra borgmesteren. 

Efter folketingsvalget er der fortsat ikke dannet en ny regering, og derfor er arbejdet med at forhandle sig til "mere fair ordninger" sat på pause, lyder det videre i mailen. 

Hvorfor modtager Rødovre flere ukrainere?

Særloven blev indført efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og giver fordrevne ukrainere mulighed for hurtigt at få midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Det betyder samtidig, at kommunerne ikke kan sige nej til ukrainere, som Udlændingestyrelsen visiterer til dem.

Ukrainske flygtninge tæller ikke med i de almindelige flygtningekvoter, men kommunerne har stadig ansvar for blandt andet bolig, skole og integration.

Derfor er otte millioner kroner fra kommunekassen nu gået til købet af erhvervsgrunden på Krondalvej 10 i Islev, som vil kunne huse 48 ukrainere. 

Ifølge kommunen er Krondalvej 10 valgt, fordi grunden giver mulighed for yderligere kapacitet, hvis behovet vokser.

Samtidig ønsker kommunen at sprede indkvarteringen over flere områder frem for at samle mange ukrainere ét sted.

Kommunen har desuden afsat 9,5 millioner kroner til opsætning af pavillonerne, mens lejeudgifterne i 2027 og 2028 estimeres til 3,5 millioner kroner årligt.

Læs også

Sociale udfordringer

Boligpresset er dog ikke den eneste udfordring for kommunen. 

Det beskrives i sagsfremstillingen, at man i stigende grad møder ukrainere med "krigstraumer og andre psykiske lidelser" og "personer med dårligt helbred og kritiske sygdomme". 

Forvaltningen oplever også misbrug blandt unge uledsagede ukrainere. 

"Alt i alt giver det et større træk på ressourcer, også når det gælder indkvartering, da der skal tages øgede hensyn," står der.

Kommunen har desuden modtaget et tilbud fra Frederiksberg Kommune om midlertidig indkvartering af op til 86 enlige ukrainere på Cabinn frem til marts 2027.

Kommunen har endnu ikke taget stilling til tilbuddet. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...