Hørsholm Rotary Klub inviterer endnu en gang til Hørsholmløbet søndag 31. maj 2026.
Arrangementet byder på løb, gåture og fællesskab for både børn og voksne, hvor hele overskuddet går til lokale idrætstalenter og foreninger gennem Team Hørsholm-samarbejdet.
Deltagerne mødes ved Hørsholm Ridebane, hvor de kan vælge mellem flere distancer.
Løberne kan tilmelde sig 5 km, 10 km eller halvmaraton, mens gående har mulighed for at tage en rute på 10 km eller 16 km. Familier og børn kan vælge korte ruter på 2 km eller 4 km, som går gennem området ved Hørsholm Kirke.
Sidste år samlede løbet over 1.000 deltagere, og arrangørerne håber igen i år på stor opbakning fra lokalsamfundet, sponsorer og de mange frivillige. Der vil være musik, mad og aktiviteter for både deltagere og tilskuere omkring målområdet.
Tilmelding og oplysninger om ruter og tider kan findes på www.hørsholmløbet.dk