- Der er meget tillid imellem dem, og ikke så meget konkurrence

Lærer fra USA har undervist på internationale skoler i Frankrig og Mexico, inden hun kom til Kalundborg. Hun sporer flere forskelle.

De børn ved hvordan det er at arbejde i en blandet gruppe, siger Katherine Sublett, her med en gruppe elever på tur.

De børn ved hvordan det er at arbejde i en blandet gruppe, siger Katherine Sublett, her med en gruppe elever på tur.

Foto: Privat

At være lærer på International School of Kalundborg er noget helt andet end i USA, Frankrig eller Mexico.

Det siger Katherine Sublett, der er fra Chicago og før sin tid i Kalundborg har undervist på internationale skoler i Paris og Mexico.

Den Korte Version
  • Katherine Sublett fra Chicago underviser nu på International School of Kalundborg.
  • Hun oplever danske elever som selvstændige og tillidsfulde med mindre konkurrence.
  • Skolen er inkluderende, og fællesskabet er stærkt blandt eleverne.
  • Danske skoler fokuserer mere på gruppesamarbejde end amerikanske skoler.
  • Sublett mener, at elevernes erfaring med mangfoldighed gavner virksomhederne.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Eleverne er meget selvstændige her. Der er meget tillid imellem dem, og ikke så meget konkurrence, fortæller Katherine Sublett, og tilføjer:

- Det er også et meget ressourcestærkt miljø.

Hun bemærker især, hvor inkluderende skolen og eleverne er.

- Man kan se, at "outsiders" også kommer med i fællesskabet. Og så er jeg virkelig overrasket over at se 5-årige og 15-årige lege sammen – det ville være helt utænkeligt i USA.

Læs også

Fællesskabet betyder meget i Danmark, konstaterer hun.

- Danskerne går generelt mere op i at få gruppen til at fungere. Hvor det i USA er mere individuelt baseret.

At have så mange nationaliteter samlet på en skole kræver noget af både lærere og elever, fremhæver hun.

- Men ved du hvad? For børn er det nemmere end voksne. De møder op uden fordomme og forudindtagethed, griner hun.

Af samme grund mener hun ligesom skoleleder Hanne Schmidt, at virksomhederne godt kan se frem til at få de unge mennesker ud i praktik.

- De børn ved hvordan det er at arbejde i en blandet gruppe. De kan lære meget af de børn, for de bliver testet hver dag. De kan helt sikkert lære andre noget.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...