Rungsted Ishockey inviterer til kæmpe musikfest på isen

Klumben og Raske Penge kan opleves til musikfest i skøjtehallen. - Vi vil skabe en kæmpe fest for lokalområdet – men vi vil gøre det på vores måde. Sammen med de mennesker, foreninger og virksomheder, vi allerede har relationer til, siger administrerende direktør i Rungsted Seier Capital, Robert Mørkegaard Gertsen

Klumben og Raske Penge kan opleves til musikfest i skøjtehallen. - Vi vil skabe en kæmpe fest for lokalområdet – men vi vil gøre det på vores måde. Sammen med de mennesker, foreninger og virksomheder, vi allerede har relationer til, siger administrerende direktør i Rungsted Seier Capital, Robert Mørkegaard Gertsen

Foto: Presse

Rungsted forbereder sig på et nyt musikarrangement, når Concordium Arena slår dørene op for Powerplay Koncert lørdag 16. maj. Lokale kræfter står bag, og målet er at samle hele lokalområdet til én stor fælles fest.

Bag arrangementet står Rungsted Seier Capital, som ønsker at skabe mere end blot en koncert. Ifølge arrangørerne vil de gøre Powerplay Koncert til en oplevelse for familier, venner, virksomheder og foreninger, hvor hele hallen kommer til at summe af liv.

- Vi vil skabe en kæmpe fest for lokalområdet – men vi vil gøre det på vores måde. Sammen med de mennesker, foreninger og virksomheder, vi allerede har relationer til. Det her handler ikke kun om en koncert. Det handler om at samle folk og skabe noget, der rækker ud over én aften, siger administrerende direktør i Rungsted Seier Capital, Robert Mørkegaard Gertsen, i en pressemeddelelse.

Pharfar optræder.
Pharfar optræder. Foto: Presse

Læs også

Skal mærkes lokalt

Arrangørerne lægger vægt på at benytte eksisterende samarbejdspartnere frem for at hente løsninger udefra. Ifølge dem er det vigtigt, at festen kan mærkes lokalt.

Frivillige og lokale foreninger skal også spille en central rolle i Powerplay Koncert. Foreningen har inviteret de mange frivillige med til at bidrage, og formålet er også at styrke fællesskabet omkring klubben og bydelen.

- Vi gør det her sammen med de foreninger og frivillige, der er en kæmpe del af vores miljø. Uden dem var der ikke noget Rungsted Seier Capital. Derfor er det helt naturligt, at de også er en del af det her, siger Robert Mørkegaard Gertsen.

Arrangørerne håber, at koncerten bliver begyndelsen på flere fælles oplevelser i Rungsted og Hørsholm.

På scenen kan publikum opleve Soleima, Kaka, Pharfar, Klumpen, Raske Penge, Fadi, Azilda, LA DJ og Jomali. 

Billetter kan købes via foreningens hjemmeside.

Kaka optræder i Hørsholm Skøjtehal.
Kaka optræder i Hørsholm Skøjtehal. Foto: Presse
Rungsted Powerplays er en stor musikfest.
Rungsted Powerplays er en stor musikfest. Foto: Presse

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...