Fra tirsdag morgen vil der igen køre tog efter den almindelige køreplan på den ulykkesramte strækning mellem Hillerød og Kagerup i Nordsjælland.
Det oplyser Lokaltog til Ritzau mandag eftermiddag.
Siden torsdag morgen omkring klokken 06.30 har der ikke kørt tog på strækningen, fordi to tog kørte frontalt sammen på strækningen på Gribskovbanen i Nordsjælland.
Læs også
- Medie: Lokalbaneselskab blev i 2024 advaret om risiko for ulykke
- Sikkerhedschef: Sikkerheden på lokalbaner er i orden i dag - men togene er forberedt til nyt signalsystem
- Lokaltog laver deres egen undersøgelse af ulykken
- Når sikkerheden halter, skal alarmen lyde
- Efter togulykke: Borgmestre kræver bedre sikkerhed
- Forsinkelse ændrede køreplanen kort før togulykke
- Planen blev ændret - nu granskes årsagen til togulykken
- Oprydning efter togulykke tager tid - vej er fortsat spærret
- Alle tilskadekomne efter togulykke er uden for livsfare
- Brandmand tilbød lift efter togulykke: - Jeg ville gerne gøre en god gerning
Første prognose fredag var, at togdriften allerede kunne være tilbage som vanligt lørdag, men arbejdet med at fjerne beskadigede tog endte med at tage længere tid, forklarede Claus René Pedersson, sikkerhedschef i Lokaltog, til TV 2 fredag.
Flere veje i nærheden af togstrækningen har også været lukket som følge af togulykken, men de blev alle åbnet igen søndag aften, oplyste Nordsjællands Politi søndag.
17 personer er blevet behandlet på hospitalet i forbindelse med ulykken, oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften ifølge DR og TV 2.
Torsdag var meldingen, at fem af de tilskadekomne var i kritisk tilstand. De er alle meldt uden for livsfare, har Hovedstadens Beredskab senere oplyst.
/ritzau/