Skoleleder stopper på Sorø Privatskole

Efter næsten to årtier på Sorø Privatskole har skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard sagt op, og efterlader derfor spørgsmål om, hvad der nu skal ske.

Snart skal Sorø Privatskole til at byde en ny skoleleder velkommen, når den nuværende skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard efter 19 år på skolen stopper ved udgangen af dette skoleår.

Snart skal Sorø Privatskole til at byde en ny skoleleder velkommen, når den nuværende skoleleder Nanna Kofoed Øhrgaard efter 19 år på skolen stopper ved udgangen af dette skoleår.

Foto: Sorø Privatskole

En markant profil i det lokale skoleliv har valgt at søge nye veje. Efter knap 19 år på Sorø Privatskole - heraf de seneste ni som skoleleder - har Nanna Kofoed Øhrgaard opsagt sin stilling.

- Jeg har i fredags taget en kæmpestor beslutning i mit liv. Jeg har sagt mit job op som skoleleder for Danmarks dejligste skole, Sorø Privatskole!, skriver Nanna Kofoed Øhrgaard på sin LinkedIn-profil, hvor hun deler beslutningen med sit netværk.

Den snart tidligere skoleleder, som i mange år har været en del af Sorø Privatskole beskriver i sit opslag på LinkedIn beslutningen om at stoppe som en både stor og svær beslutning, selvom hun samtidig ser frem til det, der venter. 

En skolegang på 19 år hos Sorø Privatskole

Under Nanna Kofoed Øhrgaards LinkedIn-profil fremgår det, at skolelederen allerede satte sine første spor på Sorø Privat, da hun i 2007 blev ansat som lærer. Siden da blev hun afdelingsleder - og senest siden 2017 har hun altså stået i spidsen som skoleleder. 

- Jeg har arbejdet på skolen i 19 år, og de sidste 9 år som øverste leder, skriver Nanna Kofoed Øhrgaard om den etape, der altså slutter nu, skriver Nanna Kofoed Øhrgaard og fortsætter.

- Det har været en fantastisk rejse og udvikling, men nu er det på tide at åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv, skriver hun i LinkedIn-opslaget.

Sjællandske Nyheder har været i kontakt med Nanna Kofoed Øhrgaard, der dog ikke fandt tid til et interview, hvor hun kunne uddybe beslutningen. Hun fortsætter hun i stillingen som skoleleder på Sorø Privatskole frem til skoleårets afslutning i slutningen af juni.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...