Folkeskolen er i den grad kommet på den politiske dagsorden. Under valgkampen til det kommende folketingsvalg er flere partier kommet med deres bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. For lige nu er politikerne enige om, at der skal gøres noget. Men hvordan står det egentlig til lokalt?
Tallene er tydelige - faldende antal elever på kommunens folkeskoler
Folkeskolerne trænger til et løft, og derfor er lokal udvalgsformand glad for, at emnet fylder så meget i valgkampen. Han mener dog ikke, at elever flygter fra folkeskolerne.