Som ung studerende stod Britt Jensen på rådhuset i Rødovre uden sikkerhed for, om hun kunne få hjælp. I dag er hun borgmester i samme kommune, og ansvarlig for de beslutninger, der påvirker tusindvis af borgere.

Rødovre er for længst vokset fra rollen som en lille forstad, og det markeres med manér, når Rødovre Kommune lørdag den 30. maj fejrer 125-års jubilæum. 

I forbindelse med jubilæet har Rødovre Lokal Nyt sat borgmester Britt Jensen i stævne for at blive klogere på, hvordan hendes egen vej krydsede Rødovre, og hvorfor hun blev hængende.

Pigen fra Nakskov

Britt Jensen er Rødovre Kommunes første kvindelige borgmester. Hun overtog posten 1. april 2020 på et næsten mennesketomt rådhus, midt under coronapandemien. 

Det er seks år siden, men Britt Jensens politiske virke i kommunen startede allerede i 90’erne, hvor hun som blot 21-årig meldte sig ind i Socialdemokratiet, som hun siden 1994 har repræsenteret i Kommunalbestyrelsen.

Hun har siddet med ved bordet, når nogle af de mest skelsættende beslutninger i Rødovres historie er blevet truffet, men det stod på ingen måde skrevet i stjernerne, at Britt Jensen skulle flytte til Rødovre og blive en del af byens historie.

Da hun flyttede til Rødovre i slutningen af 1980’erne, var det med en usikker økonomi og uden det store netværk.

Hun voksede op i Nakskov i en familie præget af arbejdsløshed efter værftets lukning. Hun har tidligere beskrevet, hvordan hele lokalsamfund pludselig lå i ruiner, og hvordan hun var vant til, at hver krone blev vendt.

Læs også

• Byen fylder rundt - stort jubilæumsår venter
• Har du lagt mærke til det? – Derfor har kommunen fået nyt logo
• Rødovres foreninger går sammen på jubilæumsdag

- Jeg ved helt konkret, hvad fattigdom er. Når vi handlede ind, stod vi ved kassen og regnede øre. Det sætter sig i kroppen, siger hun.

Derfor havde hun også stor appetit på at uddanne sig. Hun ville være den første i familien til at tage en uddannelse. Senere blev hun optaget på Roskilde Universitetscenter, hvor hun skulle læse samfundsfag.

Vores byudvikling er ikke startet, fordi der var en stor efterspørgsel. Den startede, fordi vi var i nød

Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune

Flytningen til Rødovre var derfor først og fremmest praktisk. Hun skulle læse, og hun kendte nogen hun kunne bo hos i Carlsro. Men Rødovre blev hurtigt mere end bare et sted at bo.

Mødet med kommunen blev afgørende

Britt Jensens første møde med kommunen kom, da hun selv havde brug for hjælp. Et møde, der gjorde indtryk og på mange måder lagde kimen til hendes politiske virke.

Hun befandt sig nemlig i en situation, hvor økonomien ikke gik op. SU’en lod vente på sig, opsparing var der ingen af, og familien havde ikke mulighed for at hjælpe økonomisk.

Udsigten var, at studielivet kunne ende, før det for alvor var begyndt, men lige dér tog Britt Jensen et valg, hun stadig husker som angstfyldt. Hun gik ind på rådhuset uden at vide, om nogen ville hjælpe.

- Der var ingen lov, der sagde, at de skulle hjælpe mig. Men de gjorde det, husker Britt Jensen.

En kommunal medarbejder tog sagen på sig, ringede rundt, talte både med banken og Britt Jensens far og fandt en løsning, så hun kunne blive boende og fortsætte sin uddannelse.

- Det var første gang i mit liv, jeg oplevede, hvad det vil sige at komme ind i en velfærdskommune. Ikke som system, men som mennesker. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at hvis det her er Rødovre, så er det et sted, jeg gerne vil høre til, fortæller borgmesteren.

Krisetider

Kort tid efter engagerede Britt Jensen sig i DSU i Rødovre, og i 1994 blev hun valgt ind i kommunalbestyrelsen. Hun var 22 år og trådte ind i politik midt i en af de sværeste perioder i Rødovres historie, hvor kommunen var tæt på at blive sat under administration, og dermed miste retten til at prioritere velfærden. 

Britt Jensen kalder det en forfærdelig tid, og hun husker stadig tydeligt de mange samtaler, hun havde med borgere og medarbejdere i kommunen, der var berørte, da Rødovre Kommune senere gennemførte skolelukninger og massive besparelser for at få bundlinjen til at gå op.

Benhårde prioriteringer, der gav hende en politisk overbevisning om, at økonomi ikke bare er tal, men forudsætningen for velfærd.

- Det vigtigste er, at økonomien passer. For hvis der ikke er styr på økonomien, er der ingen velfærd, siger Britt Jensen.

Det er også derfor, hun forsvarer de store beslutninger om byudvikling, der har præget Rødovre de seneste år. 

Beslutninger, der også har mødt kritik.

For Rødovre er vokset anseligt i indbyggertal siden starten af 00'erne. 

I 2015 boede der 37.723 mennesker i Rødovre. I dag har tallet rundet 45.000, og i 2029 forventes det samlede indbyggertal at passere 47.000 borgere. Det er en stigning på næsten 25 procent på blot 14 år.

Behovet for byudvikling skyldes kort og godt, at der var brug for flere ressourcestærke borgere til at fodre kommunekassen, hvis velfærden skulle hænge sammen. 

Der er flere borgere, der har givet udtryk for, at 'det gamle Rødovre' er forsvundet, i takt med at det ene nybyggeri efter det andet er skudt op. Hvad vil du sige til det?

- Den kritik forstår jeg godt. Vores byudvikling er ikke startet, fordi der var en stor efterspørgsel. Den startede, fordi vi var i nød. Vi kunne se, at hvis vi ikke ændrede befolkningssammensætningen, så ville vores velfærdsniveau blive udhulet. Det var det T-kryds, vi stod ved. Skulle vi acceptere at blive en nedskæringskommune – eller skulle vi selv tage ansvar og sætte en udvikling i gang? Vi valgte det sidste, siger Britt Jensen.

Når du i dag ser tilbage på det T‑kryds i 90'erne, I stod ved, var der noget, I undervurderede ved den vej, I valgte?

- Der var ingen anden udvej – vi ville bevare velfærden og var ikke parate til flere besparelser. Samtidig har en kraftig befolkningstilvækst og dyrere byggeri gjort udviklingen svær at forudse. Vi har dog haft gode dialoger med investorerne, så Rødovre også fremover kan have betalbare boliger, siger Britt Jensen.

Rødovre har nået sin størrelse

Skal der så flytte endnu flere mennesker til Rødovre? Her er svaret fra Britt Jensen et meget klart nej.

Efter årtier med store byudviklingsprojekter nærmer Rødovre sig et naturligt mætningspunkt, og derfor er der bred politisk enighed om at stoppe byfortætningen.

- Nu er vi nået dertil, hvor fundamentet er lagt. Det betyder ikke, at arbejdet er slut, men det betyder, at vi kan træffe beslutninger med ro i maven. Det er noget helt andet end at skulle træffe beslutninger med kniven for struben, siger Britt Jensen.