Onsdag aften sad jeg i sognegården og lyttede til oplægget om "Skolens tabte børn". Det var fortællinger om børn, der stille og roligt mister grebet om skolen.
Børn, der ikke længere møder op, mister troen på sig selv, og familier der kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Det gør indtryk.
For det er ikke fjerne historier, men en virkelighed, som også findes her i Hørsholm.
Samtidig sidder vi i Hørsholm Kommunalbestyrelse med den seneste driftsopfølgning. Den viser et forventet merforbrug på 10,5 millioner kroner på specialundervisning - til trods for, at området allerede er tilført ekstra midler i 2026.
Balancen er ved at tippe, og det er afgørende, at vi handler nu.
Vi presser systemet
Tallene er klare. En folkeskoleelev koster knap 90.000 kr. om året, en plads på vores egen specialskole cirka 300.000 kr., en ekstern specialskole omkring 500.000 kr., og en plads i skoledagbehandling op mod 1 million kroner årligt.
Samtidig bruger vi i Hørsholm allerede færre midler på folkeskolen end både landsgennemsnittet og vores beregnede udgiftsbehov.
Ifølge VIVE’s beregninger ligger vi 3.903 kr. under det forventede niveau pr. elev og 9.526 kr. under landsgennemsnittet. Alligevel leverer vores skoler solide faglige resultater og høj trivsel. Det er jeg stolt af, og det skyldes dygtige og engagerede medarbejdere.
Men vi presser systemet.
I dag går mere end 30 procent af vores skolebudget til specialundervisning for cirka syv procent af eleverne. Det er vigtigt og nødvendigt for de børn, der har brug for det.
Læs også
- Nye skolebestyrelser skal vælges: - Få indflydelse på dit barns skolegang
- Sparekniven skal svinges igen: Politikere tvinges til at genåbne budgetaftale og skære 18 millioner
Svækker skolen for alle
Men når en stadig større del af budgettet bindes i specialiserede tilbud, bliver der mindre tilbage til den almene undervisning og færre muligheder for forebyggelse.
Det svækker folkeskolen – ikke kun for de få, men for alle børn.
Hvis vi ikke ændrer kurs, risikerer vi en selvforstærkende spiral: Flere børn mistrives i den almene skole, flere visiteres til specialtilbud, og endnu flere ressourcer bindes i de dyreste indsatser.
Nogle børn har brug for specialiserede tilbud, og det skal de fortsat have. Men når børn ender der, fordi vi ikke fik sat ind i tide, så har vi fejlet. Derfor er det også et spørgsmål om prioritering.
For mig er det et konservativt kerneansvar at investere i det, der virker - og i det, der forebygger.
Koster penge at spare penge
Det kræver stærkere grundvilkår i folkeskolen: Ro i klasserne, flere tolærerordninger, fleksible ressourcer og et langt mere praksisnært samarbejde med PPR.
Det koster penge at spare penge. Det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.
Hvis vi styrker den almene skole og sætter tidligere ind, kan vi forebygge, at så mange børn får brug for de dyreste tilbud. Det er bedre for børnene – og økonomisk mere ansvarligt.
For regningen kommer under alle omstændigheder. Spørgsmålet er, om vi vil betale den tidligt – eller sent – og hvor stor den bliver.
For regningen betales ikke kun i kroner. Den betales af de børn, der mister fodfæstet - og af kvaliteten i vores fælles folkeskole.
Derfor er budskabet enkelt: Vi må ikke spare os fattige i børns fremtid.
Ugens politiske klumme
Partier og de politiske gruppeformænd i Hørsholm Kommunalbestyrelse skiftes til at skrive ugens politiske klumme.
Her får politikerne mulighed for at dele deres tanker og refleksioner om vores lokalområde og med egne ord fortælle om aktuelle, lokale og væsentlige dagsordener.
Klummen er alene udtryk for afsenderens holdning.
Ønsker du at deltage i debatten, så skriv til horsholm@sn.dk (maks. 300 ord)