Den 9. april står som en skelsættende dag i danmarkshistorien, også i Værløse. To danske piloter mistede livet, da tyske fly angreb Værløse Flyvestation på dagen for besættelsen i 1940. 86 år senere er løjtnant Vilhelm Godtfredsen og sekondløjtnant Gustav F. Brodersen ikke glemt.

På årsdagen blev de mindet ved en ceremoni på den nu nedlagte flyvestation, arrangeret af Flyverhjemmeværnets Eskadrille 223.

En påmindelse der ifølge arrangørerne er vigtigere end nogensinde i en tid præget af uro.

- Årsagen er, at verden ser lidt ud, som den gjorde dengang. Hvis man sammenligner med 1940, hvor der også var meget aggressivitet, kunne Danmark gøre en forskel? Nej. Var det så forgæves, at de ofrede deres liv? Nej, man skal forsvare sit land og de værdier, vi tror på i Danmark, siger Martin Phillippsen, der er chef for kompagniet og initiativtager til mindeceremonien.

Den afholdes for fjerde år i træk.

Læs også

• I en tid hvor krigens skygge igen truer Europa, mindedes Værløse Gotfredsen og Brodersen

Anledning til refleksion

I en urolig tid, hvor Europa igen er under pres, mener Martin Phillippsen, at 9. april er en oplagt anledning til refleksion. Selvom de færreste danskere i dag selv oplevede besættelsen, står erfaringerne fra dengang stadig som en påmindelse om, hvad der kan være på spil.

- Du er nødt til at gøre op med dig selv og sige: Vil jeg kæmpe for mit land og det, jeg tror på, eller vil jeg sidde tilbage og sige, det var så nogle nye magthavere, der kom til. Jeg vil have den enkelte til at reflektere. Vi er nødt til at tænke nogle tanker.

• - Det er fedt at se de gamle fly med propeller

En førkrigstid

Behovet for at mindes datidens faldne eksisterer ikke kun på den gamle flyvestation. Overalt i Danmark markeredes besættelsesdagen.

Ifølge historiker Claus Bundgård Christensen skyldes markeringerne, at netop den 9. april er blevet et afgørende referencepunkt i den danske bevidsthed, der i stigende grad kan trække tråde til landets sikkerhedssituation anno 2026.

Læs også

• Drømmen om en historisk legeplads letter

- I 1990’erne virkede krig som noget fjernt og ikke-nærværende. Nu forholder vi os til det. Jeg plejer at sige, at vi lever i en førkrigstid – ikke fordi der nødvendigvis kommer krig, men det kan der komme. Jeg tror i høj grad, at den stigende interesse for Anden Verdenskrig kommer af, at vi lever i en tid, hvor krig er mere nærværende. Det afspejler sig i ønsket om at mindes og erindre, fortæller han.

Politisk værktøj

Ifølge Claus Bundgård Christensen er det ikke kun, når der afholdes mindeceremonier som den på Værløse Flyvestation, og der flages på halv, at erindringen står på. Den 9. april er med tiden også blevet et politisk værktøj.

- Besættelsen er stadig en slagmark, hvor vi bruger historien aktivt. Vi bruger den til at få vores egne synspunkter igennem.

Læs også

• Snart kan børnene kravle rundt på en flyvemaskine fra 2. Verdenskrig, når de leger

- Man siger ‘aldrig mere den 9. april’, fordi Danmark havde en meget svag hær. Det her er, hvad der sker, hvis man nedruster og ikke har en hær, der kan slå fra sig. Det er også aktuelt i øjeblikket, hvor vi opruster på grund af truslen fra Rusland, siger Claus Bundgård Christensen.

Ikke i glemmebogen

I Værløse regner Martin Phillippsen med igen at mindes de to piloter næste år. For han vil ikke lade den 9. april gå i glemmebogen.

- Hvis vi ikke aktivt gør noget for at huske den, så vil den gå i glemslen. Hvis vi ikke husker hinanden på, hvorfor der er noget, der hedder den 9. april, så bliver det glemt.

Læs også

• Danske piloter skudt ned den 9. april
• Markering af befrielse blev flyvende tilløbsstykke