Markering af befrielse blev flyvende tilløbsstykke

Rigtig mange benyttede det gode søndagsvejr til at besøge Flyvestation Værløse, hvor et stort arrangement markerede 70-året for Danmarks befrielse. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

For at give mulighed for et familiearrangement tyvstartede Furesø Kommune og Furesø Museer allerede søndag markeringen af 70-året med et stort arrangement på flyvestationen. Også Flyvevåbenets Historiske Samling, Naturstyrelsen og Nationalmuseet stod bag.

Borgmester Ole Bondo Christensens (S) ridsede i sin tale historien op. Flyvestationen var et mål, da tyskerne besatte Danmark 9. april 1940. Det ene danske fly, der kom på vingerne, blev straks skudt ned, og piloten Vilhelm Godtfredsen og observatøren Gustav Brodersen, blev begge dræbt.

- Den tyske besættelse og befrielsen er vigtig at højtideligholde som en markering af kampen for fred, demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. Den kamp, som de allierede og modstandsbevægelsen førte i de fem besættelsesår har betydning i dag. Mange gav dengang deres liv og fremtid, for at vi kan leve vores liv i fred og frihed. Det forpligter os til at kæmpe for de samme værdier både herhjemme og ude, siger Borgmester Ole Bondo Christensen (S) blandt andet i sin tale.

Oberst i flyvevåbnet Jacob Alexa er her på vegne af flyvevåbnet. Til Frederiksborg Amts Avis siger han:

- Vi har soldater ude i verden for at kæmpe for frihed og demokrati, så vi om 30 år kan fejre 100-året for befrielsen. Der er nogen, der vælger at kæmpe for noget større end dem selv. Den frihed, vi fejrer i dag, må ikke blive en selvfølge.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...