Henter nu direktør i søsterklub

Alex Levin er ny direktør i HB Køge Women.

Alex Levin er ny direktør i HB Køge Women.

Foto: HB Køge Women

Efter at have været uden administrerende direktør i et halvt års tid har HB Køge Women nu fundet afløseren for Sarah Crone, der stoppede tilbage i oktober sidste år efter kort tids ansættelse.

Valget er faldet på amerikanske Alex Levin, der kommer fra "en central rolle" i HB Køge Womens søsterklub, Kansas City Current.

Her har hun været med til at opbygge klubbens brand, og den opgave skal hun nu i gang med i HB Køge.

- HB Køge Women er i gang med at opbygge noget helt særligt, og jeg er beæret over at få muligheden for at blive en del af klubben i en så afgørende udviklingsfase. Som tidligere spiller og livslang fan af kvindefodbold har jeg et stort personligt engagement og er utrolig stolt af at være en del af en organisation både med Kansas City Current og nu med HB Køge Women, som er med til at sætte den globale standard i kvindefodbold, siger Alex Levin i en pressemeddelelse.

- Jeg har stor respekt for den danske kultur – en kultur, jeg allerede oplever er bygget på inklusion, tillid og ikke mindst fællesskab. Jeg håber at kunne bringe mine erfaringer fra Kansas City Current i spil sammen med værdierne i Køge for at sikre, at klubben både på og udenfor banen skaber en positiv effekt for vores fans, partnere og lokalsamfundet.

Ejerne af HB Køge og Kansas City Current Chris og Angie Long tilføjer: 

- Alex har spillet en afgørende rolle i opbygningen af Kansas City Current, hvor hendes stærke kombination af strategisk indsigt, kommerciel forståelse og dybe engagement i kultur og fællesskab har været med til at skabe en inkluderende fankultur både i og omkring klubben. Vi er overbeviste om, at hun er den rette leder til at styrke HB Køge Women, i en tid hvor nationale og internationale ambitioner ligger foran os.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...