Opdateret af redaktionen den 25. marts klokken 12.34: Preben Riel bisættes den 31, marts klokken 11 fra Rødovre Kirke.
Preben var gennem mange år en markant skikkelse i Rødovre – både i kommunalbestyrelsen og i vores foreningsliv. Han var en af dem, der satte et tydeligt aftryk på den måde, vi er sammen på i Rødovre.
For Preben var fællesskabet aldrig bare et ord. Det var noget, man gjorde. Noget, man byggede op – sammen med andre.
Læs også
Han engagerede sig helhjertet i idrætten og fritidslivet. I FIR, i Folkeoplysningsudvalget – og ikke mindst i de mange foreninger, hvor han lagde kræfter, tid og sjæl. Han var med til at skabe bordtennisklubben, han spillede selv, og han var formand i B77.
Og så var han med til at gøre noget helt særligt ud af fællesskabet omkring idrætten. Ikke bare på banen – men også udenfor. Blandt andet gennem det ikoniske B77 mandskor, som blev en fast og festlig del af kulturlivet i Rødovre.
Preben havde blik for, at fællesskaber ikke kun handler om resultater – men om mennesker. Om glæde, sammenhold og det at høre til.
Det var også det, der prægede hans politiske arbejde. Som gruppeformand for SF og medlem af Kommunalbestyrelsen gennem en årrække var han en ener. En original. Og ja – også lidt flamboyant.
Mange vil måske huske ham for den store hat, som først røg af lige før møderne begyndte.
Men bag det særlige ydre var der et menneske med et stort engagement i retfærdighed og helhed. Preben var ikke optaget af egne interesser – han var optaget af det fælles bedste.
Læs også
- Telefonerne gløder hos trykkeriet i Rødovre: - Politikere ændrer valgplakater i sidste øjeblik
- Rødovre Tennisklub smasher sig til titlen som Danmarks bedste
Han havde evnen til at løfte blikket. Til at male med den brede pensel. Og til at insistere på, at vi skulle tænke i helheder og i fællesskabets langsigtede værdi.
Og så var han fuld af livsglæde. Jovial, i godt humør – og altid klar med et glimt i øjet.
Preben rummede også sine egne fine modsætninger. For selv om han var socialist med stort S, så var han også – som nogen måske husker – royalist.
Ved Rødovres 100-års jubilæum lykkedes det ham at få en opgave ved Rødovregård, da de kongelige kom på besøg. Og han var både stolt og glad, da det lykkedes ham at hilse på prinsgemalen.
Siden blev han med et smil omtalt som en af de “royale socialister”. Det siger i virkeligheden meget godt, hvem Preben var: Et menneske, der gik sine egne veje – og gjorde det med både varme og humor.
I Rødovre er vi stolte af vores fællesskaber. Og vi ved, at de ikke opstår af sig selv. De skabes af mennesker som Preben. Mennesker, der engagerer sig, tager ansvar og bringer noget af sig selv ind i det fælles.
Preben Riel var netop sådan et menneske.
Han vil blive savnet – både som politiker, som ildsjæl og som menneske.
Æret være hans minde.