Rødovre Tennisklub smasher sig til titlen som Danmarks bedste

Ni nye helårsbaner og et medlemstal der aldrig har været højere. Rødovre Tennisklub belønnes for en imponerende rejse.

Rødovre Tennisklubs nye helårsbaner blev indviet i 2024. På billedet ses Rødovres borgmester Britt Jensen (S) og tennisformand Poul Lundberg.

Rødovre Tennisklubs nye helårsbaner blev indviet i 2024. På billedet ses Rødovres borgmester Britt Jensen (S) og tennisformand Poul Lundberg.

Foto: Arkiv

Rødovre Tennisklub kan kalde sig Årets Tennisklub i Danmark 2025. Anerkendelsen blev offentliggjort ved Dansk Tennis Forbunds generalforsamling lørdag den 14. marts, hvor klubbens formand, Poul Lundberg, modtog prisen på vegne af foreningen.

Den Korte Version
  • Rødovre Tennisklub tildeles titlen som Årets Tennisklub i Danmark 2025 ved Dansk Tennis Forbunds generalforsamling lørdag den 14. marts.
  • Klubben har opnået et medlemsmæssigt rekord med 971 medlemmer i 2025, næsten en fordobling siden 2015.
  • Formanden Poul Lundberg fremhæver, at prisen er en anerkendelse af klubbens langvarige udviklingsarbejde.
  • Samarbejdet med Rødovre Kommune omkring anlægsprojekter som helårsbaner har været centralt for klubbens udvikling.
  • Inden i klubben ses prisen som en officiel anerkendelse af det gode arbejde, og den vil blive placeret synligt i klubhuset.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Klubben, der blev stiftet i 1959, oplever i disse år sin største medlemsmæssige opblomstring nogensinde. Med 971 medlemmer i 2025 har Rødovre Tennisklub slået alle tidligere rekorder, og klubben kan samtidig konstatere, at medlemstallet næsten er fordoblet siden 2015, hvor klubben havde 572.

Ifølge formanden er det en pris, der rammer lige ned i klubbens lange og målrettede udviklingsarbejde.

- Prisen betyder rigtig meget for os. Man kan gå og lave en masse ting, som virker godt for medlemmerne og for kommunen, men det er sjældent, man får en formel anerkendelse i tennisverdenen. Det her er første gang nogensinde og det er en stor ting, siger Poul Lundberg.

Tæt samarbejde med kommunen

En central del af udviklingen i Rødovre Tennisklub har været klubbens store anlægsprojekter. Ikke mindst omlægningen af alle ni udendørs baner til helårsbaner med lys. Projektet er realiseret i samarbejde med både Rødovre Kommune og private aktører og har givet helt nye muligheder for aktivitet året rundt.

- I Rødovre ligger alle idrætsanlæg under kommunen og folkeoplysningsloven, så for os er det også en kæmpe anerkendelse af kommunen, at de giver os de muligheder, vi har. Den her pris giver på en måde dobbelt anerkendelse – både til klubben og til kommunen, mener Poul Lundberg.

Formand i Rødovre Tennisklub, Poul Lundberg, modtog prisen som Årets Tennisklub 2025 på vegne af klubben. på billedet ses også Dorte Klüwer, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Tennis Forbund.
Formand i Rødovre Tennisklub, Poul Lundberg, modtog prisen som Årets Tennisklub 2025 på vegne af klubben. på billedet ses også Dorte Klüwer, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Tennis Forbund. Foto: Presse

Skal op og hænge i klubhuset

Mens prisen er en blåstempling udefra, har den også betydning internt i klubben, fortæller formanden.

- Mange af de medlemmer, der er kommet til de sidste fire-fem år, kender ikke hele historikken bag klubben. Derfor betyder det også rigtig meget internt, at vi får en officiel anerkendelse. Det gør folk bevidste om, at de er en del af en klub, hvor det går rigtig godt, siger Poul Lundberg.

Selve prisen består af en metalplade, som snart får en central placering til frit skue.

- Den skal naturligvis op og hænge et godt sted i klubhuset, siger den lokale tennis-formanden.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...