Forårstour i Humlebæk skyder årets motionssæson i gang

Årets første Tour de Fredensborg-løb afholdes i Humlebæk på lørdag. Billedet her er taget ved nytårsløbet i Fredensborg den 31. december sidste år.

Årets første Tour de Fredensborg-løb afholdes i Humlebæk på lørdag. Billedet her er taget ved nytårsløbet i Fredensborg den 31. december sidste år.

Foto: Martin Warming

På lørdag den 21. marts inviteres borgere i alle aldre til at snøre løbeskoene eller tage traveskoene på, når årets første Tour de Fredensborg løber af stablen i Humlebæk.

Startskuddet lyder klokken 10 fra KulturStationen i Humlebæk, hvor borgmester Thomas Lykke Pedersen sammen med formanden for Fritids- og Idrætsudvalget, Charlotte Sander, officielt sender deltagerne af sted. 

Bag arrangementet står lokale kræfter fra Humlebæk Roklub og Bjerre Strand Badelaug i samarbejde med KulturStationen.

Arrangementet er åbent for alle, og deltagerne kan selv vælge tempo og distance. Der er mulighed for at gå eller løbe enten tre eller fem kilometer - og for de ekstra energiske er det muligt at tage fem-kilometerruten to gange. 

Fokus er på fællesskab, bevægelse og gode oplevelser i det fri.

Læs også

Hygge og naturoplevelser

Ved målområdet venter der både frugt og vand til deltagerne, og alle, der har lyst, kan få en medalje som minde om dagen.

Tour de Fredensborg er en tilbagevendende begivenhed, hvor lokale idrætsforeninger i kommunens fire byer, Humlebæk, Kokkedal, Nivå og Fredensborg, er gået sammen om at skabe motionsoplevelser for hele familien. 

Initiativet støttes af Fredensborg Kommune og har til formål at kombinere motion med hyggeligt samvær og nye naturoplevelser. Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig på kommunens hjemmeside seneste den 20. marts klokken 15.

I løbet af året afholdes der yderligere tre arrangementer i Kokkedal den 10. maj, i Nivå den 20. september og i Fredensborg den 31. december.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...