Tour de Fredensborg-datoer fastlagt

150 løbere var med til Tour de Fredensborg i Kokkedal og omegn i maj.

150 løbere var med til Tour de Fredensborg i Kokkedal og omegn i maj.

Foto: Fredensborg Kommune

Allerede nu er datoerne for Tour de Fredensborg fastlagt. Det store familievenlige løb for aldre i forskellig form er klar med datoerne for 2026. 

På tværs af kommunens fire bysamfund er foreninger gået sammen om at arrangere fire årlige motionsløb/gåture for hele familien. De fire løb, og samarbejdet, er samlet under paraplyen Tour de Fredensborg og får støtte fra Fredensborg Kommune.

Ud over fællesskab og bevægelse er Tour de Fredensborg en invitation til at opdage nogle af kommunens mange naturskønne områder. Ved at deltage i dem alle, kommer du forbi både velkendte stier i dit eget nærområde og nye, spændende steder med flot natur og varierede by- og boligområder, der er med til at give kommunen sin særlige karakter og charme.

Løbet foregår fire gange - i kommunens fire store byer. Som altid lukker Fredensborg (nytårs)festen af med løbet torsdag den 31. december 2026 klokken 10. 

Årets første løb foregår i Humlebæk lørdag den 21.marts klokken 10, mens Kokkedal står for skud lørdag den 9.maj også klokken 10. 

Lørdag den 26. september kommer turen så til Nivå, og også her er foregår det klokken 10, mens at den sidste omgang altså finder sted nytårsaftensdag traditionen tro. 

Tour de Fredensborg 2026

21. marts klokken 10: Humlebæk

9. maj klokken 10: Kokkedal

26. september klokken 10: Nivå

31. december klokken 10: Fredensborg

Kilde: Fredensborg Kommune

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...