I dag var store smil i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, som dannede en festlig ramme om modtagelsen af en støttecheck på 59.450 kroner.
Den glade giver var VELLIV Foreningen, repræsenteret ved repræsentantskabsmedlem Zehra Øzcan.
- Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm har modtaget den økonomiske støttebevilling for at kunne styrke lokale initiativer omkring trivsel, fællesskab og frivillighed, oplyser Tina Holkmann Gerling, der er centerleder i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm, i en pressemeddelelse.
Målrettet indsats
Pengene fra Velliv skal helt konkret gå til en målrettet og styrket indsats inden for selvhjælp i form af løntilskud til selvhjælp-koordinatorens arbejde med at etablere to netværksgrupper samt et online tilbud for pårørende i svære livssituationer.
Grupperne suppleres af dialogaftener med oplæg fra sagkyndige foredragsholdere og med det formål at skabe fællesskab, videndeling og støtte til at tackle hverdagen på en mere hensigtsmæssig måde, lyder det centerlederen.
- Selvhjælp er hjælp til at klare sig selv. Og de fleste mennesker kan klare mange af deres egne problemer, hvis de får den rette vejledning eller møder og indgår i fællesskaber sammen med andre, der står i samme livssituation, siger Lars Bjørck Olsen, formand for bestyrelsen i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm.
Læs også
- Delecykler kan afleveres 100 steder og skal gøre det lettere at komme rundt i Hørsholm
- Bank henter ny direktør fra konkurrent
- Små partier raser over flertalsgruppe: - Jeg synes, at mindretallet bliver trynet på en uartig måde
- Politikere giver dispensation til 42 meter høj mobilmast
- Politisk udvalg rykker ud i virkeligheden