Delecykler skal gøre det lettere at rejse grønt, og nu har du chancen for at prøve dem i Hørsholm Kommune.
Der er tale om elcykler, der kan køre 120 km på en opladning.
Siden efteråret 2025 har det været muligt at leje elektriske delecykler i Hørsholm fra firmaet Dott. Fornylig har et politisk flertal besluttet, at kommunen skal deltage fuldt ud i et fælleskommunalt projekt med delecykler, der skal forbedre mobiliteten for borgerne.
Aftalen betyder, at der nu kommer flere delecykler til Hørsholm, samtidig er der udpeget mere end 100 steder i kommunen, hvor cyklerne kan afleveres efter endt tur.
Hele projektet udspringer af en fælleskommunal ambition om at fremme grøn mobilitet og reducere CO2-udledning, hedder det i en pressemeddelelse fra Hørsholm Kommune.
Totalt omfatter det fælleskommunale projekt 1.800 cykler fordelt på 13 kommuner. Det vil sige, du kan bruge cyklerne på tværs af kommunegrænsen og f.eks. aflevere cyklen i Rudersdal Kommune.
Første tur er gratis
Delecykelprojektet ligger også i forlængelse af Hørsholm Kommunes egen klimahandlingsplan, hvor transport næst efter boligopvarmning er den største klimasynder.
Ordningen skal samtidig gøre det lettere at undvære bilen ved transport i kommunen. Kombineret med kollektiv trafik, kan delecyklen skabe forbindelse fra dør til dør og dermed skabe en sammenhængende rejse for borgerne, meddeler Hørsholm Kommune videre.
Delecyklerne kan lejes med mobiltelefonen ved, at man downloader Dotts app. Cyklerne står blandt andet ved togstationerne, på Havnen og i Hovedgaden. Det fremgår af appen, hvor cyklerne kan afleveres.
Fra Dott oplyses det, at den første tur er gratis. Der er forskellige pris- og abonnementsmodeller. Umiddelbart bliver cykelturen billigere, hvis man vælger 'turkort' fremfor at betale pr. km. Et 30 minutters turkort koster 39 kr.
Du kan læse mere delecyklerne på Hørsholm Kommunes hjemmeside.
Firmaet Dott sørger for at køre ud og udskifte batteriet, når det løber tør.
Sløv start
De første måneder med delecykler i Hørsholm i 2025 var ikke den store succes.
Ifølge data fra Hørsholm Kommune blev der i en periode fra den 15. juni til den 7. november påbegyndt 174 ture og afsluttet 163 ture med delecyklerne i Hørsholm. Grunden til forskellen i de to tal skyldes, at turene også kan påbegyndes eller afsluttes i andre kommuner.
Det svarer til, at cirka en 1,5 personer om dagen har gjort brug af en delecykel i Hørsholm Kommune.
Det en en årsagerne til, at både Liberal Alliance og Venstre valgte at stemme nej til ordningen, der koster Hørsholm Kommune 150.000 kroner at være med i.
Læs også
- Viceborgmester stemte nej til cykelordning: - 150.000 gange ti er pludselig mange penge
- Hørsholm giver medvind til delecykler
- Bank henter ny direktør fra konkurrent
- Små partier raser over flertalsgruppe: - Jeg synes, at mindretallet bliver trynet på en uartig måde
- Politikere giver dispensation til 42 meter høj mobilmast
Ja det er elcykler, de kan kører 120 km på en opladning. Firmaet kommer og udskifte cyklen / batteriet når de løber tør.