Har mere end 190 ansatte - lokal entreprenør bliver del af belgisk koncern

Der er tale om en af kommunens mest succesfulde entreprenørfirmaer med et primært driftsresultat på over 110 millioner kroner og over 190 medarbejdere.

Entrepørfirmalet Zøllner er en af kommunens store virksomheder.

Entrepørfirmalet Zøllner er en af kommunens store virksomheder.

Foto: Presse

Anlægsentreprenøren Zøllner A/S med hovedsæde på Agernvej i Kvistgård har indgået et strategisk partnerskab med We Connect Infra Denmark ApS (Infra Group), en belgiskbaseret koncern som udbyder infrastrukturprojekter i Europa. Det skriver Zøllner A/S i en pressemeddelelse offentliggjort på selskabets profil på Linkedin.com.

Partnerskabet betyder, at Zøllner A/S bliver en del af Infra Group samt, at Karl Johan Zøllner og Henrik Ernebjerg Ravn bliver medejere af Infra Group.

Zøllner A/S fortsætter, som selvstændigt selskab med nuværende domicil, ledelse og medarbejdere. Ifølge de seneste tal fra CVR-registeret, så har selskabet omkring 193 fuldtidsansatte.  Samtidig er der tale om en virksomhed med mange ordrer i bogen, og et primært driftsresultat i det seneste regnskab, som er rundet de 110 millioner kroner. 

Samarbejdet med Infra Group vil styrke Zøllners muligheder for at byde ind på større infrastrukturprojekter gennem Infra Groups betydelige kompetencer og referencer.

Infra Group arbejder inden for jordarbejde, etablering, opgradering og vedligeholdelse af distributions- og transportnetværk til elektricitet, telekommunikation/IT og data, vand, væsker og gasser. Infra Group vokser betydeligt i disse år, og samler en lang række europæiske virksomheder inden for infrastruktur under samme ejerkreds.

Selskabet understreger i den forbindelse, at driften fortsætter uforandret med samme ledelse, logo og kultur og at Henrik og Karl Johan er fortsat medejer, men nu i Infra Group og de fortsætter uforandret i ledelsen i de samme roller.

Vil du sikre dig overblik i en travl hverdag?
Med nyhedsbrevet fra erhvervsredaktionen får du de vigtigste historier direkte i indbakken. Tilmeld dig lige her.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...