I Fredensborg Slotshave kan man indimellem være heldig at spotte en ugle - og nu er chancerne for at se fuglen med de store runde øjne måske blevet endnu større.
Kongehuset har nemlig sat en lille 'uglelejlighed' op i den vilde del af haven ved Kancellihuset. Det skriver det danske kongehus i et opslag på Facebook.
- Der ventes nu spændt på, om en uglefamilie snart flytter ind, står der blandt andet i opslaget.
Besøgende i haven kan derfor opleve ikke blot smukke planter og gamle træer, men - forhåbentlig - også et øget dyreliv - og med lidt held altså natlige besøg fra uglerne.
- Uglernes udbredelse er tæt knyttet til, hvor mange egnede levesteder der findes, skriver kongehuset i Facebook-opslaget.
Den nye 'uglelejlighed' er blevet opsat i et træ i den vilde del af Kongeparrets have ved Kancellihuset.
Se kongehusets Facebook-opslag under dette foto...
