Sanseteknologiske pakker til plejehjem skal forbedre trivslen

Hørsholm Kommune lancerer sanseteknologiske pakker til plejehjem og midlertidige pladser. 

Velfærdsteknologisk sygeplejerske Sif Bergstedt Nielsen med et af de sanseteknologiske dyr.

Velfærdsteknologisk sygeplejerske Sif Bergstedt Nielsen med et af de sanseteknologiske dyr.

Foto: Hørsholm Kommune

De ældste borgere i kommunen får nu mulighed for at benytte sanseteknologi, der skal fremme trivsel og tryghed. Det er et nyt initiativ fra Hørsholm Kommune, der gør det muligt for plejehjem og  midlertidige pladser at få pakker med sanseteknologisk udstyr såsom tyngdedyr, mindebøger og interaktive hunde og katte. 

Den Korte Version
  • Hørsholm Kommune introducerer sanseteknologiske pakker til plejehjem for at forbedre beboernes trivsel og tryghed.
  • Pakkerne indeholder interaktive dyr, musikpuder og mindebøger, der skal styrke borgernes minder, nysgerrighed og nærvær.
  • Initiativet er baseret på erfaringer fra velfærdsteknologisk sygeplejerske Sif Bergstedt Nielsen.
  • Brugen af sanseteknologi skal skabe ro, vække følelser og styrke relationer blandt beboere og personale.
  • Anvendelsen af teknologien vil blive løbende evalueret af Center for Sundhed og Omsorg i kommunen.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

I en pressemeddelelse skriver Hørsholm Kommune at formålet med de sanseteknologiske pakker er for at styrke borgernes trivsel, skabe ro uden brug af medicin og understøtte minder, nysgerrighed og nærvær.

Pakkerne kommer til at indeholde interaktive katte og hunde, tyngdedyr, musikpuder med vibrationer og mindebøger. 

Læs også

 

Afspænding og sansestimulering

Initiativet udspringer af Hørsholm Kommunes velfærdsteknologiske sygeplejerske Sif Bergstedt Nielsen og hendes erfaringer. Hun har nemlig arbejdet med sanseteknologi før. Sanseteknologi bruges blandt andet for at berolige og støtte beboere med særlige behov for tryghed, afspænding og sansemæssig stimulering. 

- Der er rigtig mange muligheder i at kunne give vores plejehjem adgang til teknologi, der kan skabe ro, vække følelser og styrke relationer. Brugen af teknologien kan bringe sanserne i spil på måder, der er meningsfulde for beboerne, i samspil med medarbejderne, siger Sif Bergstedt Nielsen i pressemeddelelsen.

Her ses de forskellige komponenter fra de sanseteknologiske pakker, som bliver sendt til plejehjemmene i Hørsholm Kommune.
Her ses de forskellige komponenter fra de sanseteknologiske pakker, som bliver sendt til plejehjemmene i Hørsholm Kommune. Foto: Hørsholm Kommune
En interaktiv hund i favnen på velfærdsteknologisk sygeplejerske i Hørsholm Kommune Sif Bergstedt Nielsen.
En interaktiv hund i favnen på velfærdsteknologisk sygeplejerske i Hørsholm Kommune Sif Bergstedt Nielsen. Foto: Hørsholm Kommune

Det er alle plejehjem i Hørsholm Kommune - Sophielund, Louiselund, Margrethelund og Breelteparkens plejehjem -der får glæde af initiativet. Derudover vil de midlertidige pladser ved Louiselund Plejehjem også få del af pakkerne. Personalet på de respektive plejehjem og midlertidige pladser vil blive undervist i den nye teknologi. 

- Jeg glæder mig til at undervise vores velfærdsteknologiske ressourcepersoner på vores plejehjem og på vores midlertidige pladser, så de føler sig rustet til at bruge teknologien hos de beboere, der kan have gavn af løsningerne, lyder det fra Sif Bergstedt Nielsen.

- Anvendelse af sanseteknologien vil blive løbende evalueret af Center for Sundhed og Omsorg, skriver Hørsholm Kommune i pressemeddelelsen.

Interaktiv kat der får nus, der vil kunne hjælpe borgerne med tryghed og ro igennem sanselig stimulering.
Interaktiv kat der får nus, der vil kunne hjælpe borgerne med tryghed og ro igennem sanselig stimulering. Foto: Hørsholm Kommune
Ann Lindhardt (V) er formand for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget.
Ann Lindhardt (V) er formand for Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget. Foto: Hørsholm Kommune

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...