Byg raketter og lav fastelavnsris på biblioteket

Kulturhus Trommen byder blandt andet på raketværksted for børn i vinterferien.

Kulturhus Trommen byder blandt andet på raketværksted for børn i vinterferien.

Foto: Freja Enevoldsen

I vinterferien tilbyder kulturhus Trommen igen kreative aktiviteter for børn og deres voksne. Alle aktiviteterne er gratis og kræver ikke tilmelding - man møder bare op.

Lørdag den 7. februar kl. 10-13 kan man lave sit eget fastelavnsris sammen med Line Hvid fra ’Kreativ med Ungerne’.

Her skal man pynte det med mini-fastelavnstønder, kvaster og sjove dyr. Og dyrene på fastelavnsriset bliver selv klædt ud. 

I en workshop lørdag den 7. februar kan man pynte fastelavnsris.
I en workshop lørdag den 7. februar kan man pynte fastelavnsris. Foto: Presse

Lav for eksempel en løve som politimand eller en krokodille, der er klædt ud som en enhjørning. 

Fyr raketten af udenfor

Mandag den 9. februar kl. 10-13 kan man komme forbi og bygge sin egen raket - og fyre den af.

Det er Observatoriet i Brorfelde, som inviterer til raketværksted på Hørsholm Bibliotek.

Børnene skal designe, klippe og farvelægge deres helt egen raket - og bagefter affyre den udenfor. 

Læs også

Syng og dans med Skrallebang

Tirsdag den 10. februar kl. 11-12 får Trommen besøg af bandet Skrallebang, som inviterer børn og voksne med på en legende rejse gennem fortællinger om Pippi Langstrømpe, Rødhætte, Guldlok, Gummi Tarzan og mange flere af litteraturens ikoniske helte.

Med musik, bevægelse, humor og genkendelige figurer bliver det en koncert, hvor publikum både kan synge og danse med, lover biblioteket i en pressemeddelelse.

Onsdag den 11. februar kl. 10-13 er det igen tid til at være kreativ i en workshop, hvor man kan lave venskabsarmbånd. 

Skriv dit navn eller yndlingsord med bogstavperler og pynt med perler i forskellige farver. Biblioteket stiller materialer til rådighed.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...