Britiske Miiche hylder lokale landskaber med sin kunst

Britiske Miiche Crawford er bosiddende i Hørsholm og deler sin personlige fortælling om kunstværkerne ved lørdagens fernisering.

Britiske Miiche Crawford er bosiddende i Hørsholm og deler sin personlige fortælling om kunstværkerne ved lørdagens fernisering.

Foto: Presse

Art & Wine Lounge på Usserød Kongevej 29 i Hørsholm inviterer til fernisering på udstillingen 'Wonder' lørdag den 24. januar kl. 16-19.

Her kan man for første gang opleve den britiske kunstner Miiche Crawfords ekspressive og abstrakte landskabsmalerier. Udstillingen omfatter 20 originale oliemalerier og akrylstudier, hvor Rungsted Havn, Klædefabrikken og Tisvildeleje er blandt motiverne.

Til ferniseringen, hvor Miiche Crawford deler sin personlige fortælling om værkerne, serveres italienske bobler og delikatesser. 

Læs også

 

Bosiddende i Hørsholm

42-årige Miiche Crawford er bosiddende i Hørsholm sammen med sin skotske mand Josh og deres tre børn. Hun er uddannet kunstner fra Kingston University og The University of the Creative Arts i Farnham. 

Med 'Wonder' hylder Miiche det særlige danske lys og naturstemningen. Hun arbejder med temaer som virkelighed, tid, foranderlighed og atmosfære, mens værkerne bevæger sig fra genkendelige landskaber mod intuitiv abstraktion.

Arrangementet er gratis, tilmelding via e-mail til brian@boelsgaard.com

Efter ferniseringen er udstillingen åbent for publikum indtil 31. marts tirsdag til fredag kl. 10-17.30 og lørdag kl. 10-15.

Miiche Crawford udstiller i Art & Wine Lounge i Hørsholm fra 24. januar.
Miiche Crawford udstiller i Art & Wine Lounge i Hørsholm fra 24. januar. Foto: Presse

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...