I en tid præget af tempo, støj og konstante krav søger stadig flere mennesker mod stilheden. 

I Kokkedal Kirke i Hørsholm har man gennem de seneste 15 år tilbudt netop dette: Stillegudstjenester i vintermånederne, hvor mørket, lyset og stilheden får lov at tale for sig selv. 

På trods af kirkens ellers velbesøgte højmesser hver søndag kan man spørge sig selv: Hvorfor også stillegudstjenester?

Det, der begyndte som et forsigtigt alternativ til den traditionelle højmesse, er i dag blevet et fast og meningsfuldt holdepunkt for mange, fortæller sognepræst Kirsten Weile i et interview.

Men hvorfor er der behov for stillegudstjenester, når kirken allerede er velbesøgt søndag efter søndag? Og hvad er det, der sker, når ord træder i baggrunden, og stilheden får plads?

Hun var med, da stillegudstjenesten blev skabt med dens særlige form - og hvor netop det unyttige har vist sig at være dybt nødvendigt.

- I sin tid var der efterspørgsel på noget andet. Mange ønskede en kortere gudstjeneste, helst om aftenen. Den traditionelle gudstjeneste er stor, smuk og vanedannende – især for os, der er opvokset med den eller har fået den ind under huden – men for nye, der gerne vil begynde her, kan den også være svær og indforstået. Og lang … lidt for lang, siger Kirsten Weile.

Netop derfra udviklede den lille stillegudstjeneste sig. Langsomt blev den et fast inventar i kirkens gudstjenesteliv. 

- Med tiden er stillegudstjenesten blevet kendetegnet ved sin enkle og korte opbygning – og ikke mindst ved et stærkt og talende symbol: Lyset i mørket, fortæller sognepræsten.

Hvad sker der under en stillegudstjeneste?

- Konceptet er ganske enkelt. Kirken er fyldt med levende lys – det er i sig selv en oplevelse. Der er musik, et par salmer eller sange, mulighed for at tænde lys ved flere stationer, en kort refleksion og endelig en stund med stilhed, tilføjer Kirsten Weile.

Stilhed … hvorfor lige stilhed?

- Tanken er ikke, at man skal opretholde en streng stilhed som dengang, nogle af os måske husker fra skolen, hvor man legede stilleleg og ikke måtte sige en lyd. Tanken er snarere for en stund ikke at forholde sig til ord, men at give sig selv og hinanden mulighed for at træne nærvær og opleve det fællesskab, der opstår midt i stilheden. Det er et meget stærkt fællesskab, som mange bagefter fortæller, at de oplever som smukt.

- Vi lever i en verden, der er så fuld af larm på alle måder, at stilheden kan føles helt nødvendig. Og i stilheden kan vi møde Gud...

Gud..., ja, så blev det pludselig lidt højtravende?

- For mig er en stillegudstjeneste som en rasteplads. Måske ikke et helt klassisk billede, men når det er sommer, og man kører ad de tyske motorveje, må man indimellem holde ind og raste – tanke op, strække benene og holde en pause fra den høje fart. Sådan kører mange af os også stærkt i vores liv. Men vi glemmer måske at holde ind på en rasteplads. 

Ifølge sognepræst Kirsten Weile bliver stillegudstjenesten netop en mulighed for at køre væk fra motorvejen, få fyldt på og være lidt i stilhed i kirkens mørke, kun oplyst af de mange stearinlys. 

- Mere højtravende er det altså ikke, fastslår hun og fortsætter:

- Vi vil så gerne kunne bruge tingene til noget og give dem nytteværdi. Svaret er måske ret simpelt: For måske er det i virkeligheden helt unyttigt at sidde i kirken en mørk aften med blot et par levende lys midt i stilheden. Og netop dér opstår værdien. Når vi raster på motorvejen, kommer vi heller ingen steder – vi er bare. Vi stopper op. Gør ingenting. Men alligevel har vi mere energi til at køre videre bagefter.

Er det så en måde at passe sit indre liv?

- Vi er alle bevidste om at holde os i form og pleje vores fysik. Men at pleje vores åndelighed eller spiritualitet er lige så vigtigt – og det glemmer vi måske indimellem. En stillegudstjeneste er et godt bud. Måske er det netop i stilheden, i lyset, i mørket og i øjeblikket uden krav, at vi igen finder ro, retning og får lov at være i et fællesskab, lyder det Kirsten Weile.

Der er stillegudstjeneste i Kokkedal Kirke onsdag den 21. januar kl. 19 og onsdag den 4. februar kl. 19.

Læs også

• Nytårstradition genopstår
• Klar med forbud mod gamle brændeovne - så dyrt bliver det
• Vores fælles ansvar: Spørg ikke kun, hvad det koster, men hvad det sparer i ensomhed og mistrivsel
• Skole ramt af faldende elevtal og øget fravær: - Nu er kurven vendt
• Koncert med akustisk trio
• Byd på Hørsholms sidste røde postkasse – og støt Danmarks Indsamling