Sjællandske Nyheder har i den seneste tid kunnet berette om en voldsomt høj mængde af færdselsovertrædelser på Nordhøj i Køge. Og det tyder på, at politiet langt fra er færdige med at uddele bøder på den omstridte strækning.
Fredag var færdselspolitiet nemlig igen forbi Nordhøj for at måle fart, og her var der flere, der ikke kunne holde sig under hastighedsbegrænsningen på 50 km/t.
Kl. 12.55 blev en 54-årig mand fra Lille Skensved målt til at køre 84 km/t på strækningen.
Kl. 13.19 var det en 32-årig mand fra Mariager, som ikke overholdt hastigheden. Han blev målt til at køre 79 km/t på strækningen.
Kl. 13.29 blev en 62-årig mand fra Lille Skensved målt til at køre 92 km/t på strækningen.
Kl. 13.58 blev en 46-årig mand fra Brøndby målt til at køre 85 km/t.
Ved alle fire tilfælde nedlægges der påstand om frakendelse af bilistens kørekort.
Og mandag var den gal igen, da en 23-årig mand fra Køgeegnen blev målt til at køre 84 km/t i en byzone og derfor også kan se frem til en frakendelse af kørekortet.
Læs også
- Politiet igen til stede på farlig vej – flere bilister står nu til at miste kørekortet
- Bilister tordner afsted på denne vej – så mange blev blitzet
I løbet af det seneste år har vejen været hjem for gaderæs og vanvidskørsel, mens der i starten af 2026 har været regulær bøderegn på strækningen, da bilister ikke kan holde sig inden for den gældende fartgrænse.
Langt størstedelen af overtrædelserne førte i 2025 til frakendelse af bilisternes kørekort, da der i de fleste tilfælde blev kørt mere end 60 procent hurtigere end tilladt på strækningen.