Du kan glæde dig til en festlig og farverig aften, når Pierre Dørge & New Jungle Orchestra indtager Lindegaarden med deres junglesound.
Orkestret leverer en koncert fyldt med både nykomponerede værker og elskede klassikere i nye versioner, når de lægger vejen forbi Lyngby 30. januar kl.19.30.
- New Jungle Orchestra er kendt for at omvende selv de mest inkarnerede jazzskeptikere og for at give selv garvede fans en oplevelse, de sent glemmer, skriver Lindegaarden.
Musikken henter inspiration fra hele kloden lige fra Grønland og Sibirien til Indien, Bali, USA, Afrika og Mellemøsten.
Billetter kan købes på Lindegaardens hjemmeside.