Overblik: Det tjener de enkelte byrådsmedlemmer

Sjællandske Nyheder giver her en indsigt i, hvor meget byrådsmedlemmerne i Fredensborg Kommune får i vederlag.

Hvor meget tjener man egentlig som byrådsmedlem? Se listen i artiklen.

Hvor meget tjener man egentlig som byrådsmedlem? Se listen i artiklen.

Foto: Fredensborg Kommune

Det kan være et velbetalt arbejde at sidde i byrådet afhængig af hvilke og hvor mange poster, man bestrider. Borgmesteren, byrådets eneste fuldtidspolitiker, får over en million kroner om året, mens en god håndfuld politikere modtager lidt over 175.000 kroner årligt i vederlag i den modsatte ende af spektret. Sjællandske Nyheder giver her et overblik. 

Den Korte Version
  • Borgmester Thomas Lykke Pedersen modtager 1,24 millioner kroner årligt som det højeste vederlag i Fredensborg Byråd.
  • Byrådsmedlemmerne får et grundvederlag på 112.203 kroner, med ekstra betaling for formands- og næstformandsposter.
  • Mie Stattau, Soma Mayel, Jesper Tvilde og Louise Mehnke er blandt de bedst betalte byrådsmedlemmer.
  • Samlet kan udvalgsvederlagene udgøre op til 305 procent af borgmesterens vederlag, svarende til knap 3,8 millioner kroner.
  • Byrådsmedlemmerne tilbydes også teknologipakker og adgang til nyhedsmedier som en del af deres vederlag.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) får et borgmestervederlag på 1,24 millioner kroner om året, men får derudover ikke øvrige vederlag for byrådsarbejdet. 

Alle øvrige byrådsmedlemmer - borgmesteren er altså undtaget - får et grundvederlag på 112.203 kroner alene for at sidde i byrådet. 

Dertil kommer en række ekstra vederlag. 

En formandspost i et udvalg - med undtagelse af Økonomiudvalget, som borgmesteren er formand for - giver 200.500 kroner årligt, mens man får 62.700 kroner om året for at være næstformand. Menige medlemmer får 32.500 kroner årligt per udvalgspost. 

Derudover får Mie Stattau (V) et vederlag på 100.000 kroner for at være 1. viceborgmester. 

I henhold til konstitueringsaftalen ydes der til alle udvalgsmedlemmer i de stående udvalg et udvalgsvederlag på 2,63 procent af borgmestervederlaget per udvalgspost (svarende til 32.500 kroner). 

Der er i alt 56 udvalgsposter, idet formænd og næstformænd i stedet altså får særskilte vederlag. Der ydes desuden ikke vederlag til næstformanden i Økonomiudvalget, som er Mie Stattau, og ej heller til 2.viceborgmesteren, der er Soma Mayel (R). 

På top fem ud af byrådets 27 medlemmer ligger borgmesteren med 1,24 millioner kroner i vederlag, mens Venstres Mie Stattau årligt kommer til at få 445.203 kroner. Soma Mayel vil for sine poster indkassere 410.203 kroner i vederlag, mens Jesper Tvilde (K) vil modtage 407.903 kroner i vederlag, og Louise Mehnke (S) vil få 377.703 kroner årligt. 

Byrådet kan beslutte at yde udvalgsvederlag, vederlag til formænd for de stående udvalg, næstformand for Økonomiudvalget og de stående udvalg. Summen af disse vederlag kan højst udgøre 305 procent af borgmesterens vederlag, det vil sige knap 3,8 millioner kroner. Grundvederlaget på 112.203 kroner er således ikke medregnet.

Byrådsmedlemmerne får desuden tilbud om en samlet pakke bestående af bærbar PC, trådløs bredbåndsforbindelse, iPad inklusive mobilt bredbånd, mobiltelefon, trådløs printer med toner og papir. Herudover tilbydes medlemmerne en avispakke og to digitale nyhedsmedier.

Så meget får politikerne i vederlag

  • Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester, 1,24 millioner kroner
  • Mie Stattau (V), 445.203 kroner (viceborgmester, formand Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, medlem Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling)
  • Soma Mayel (R), 410.203 kroner (forperson Børn- og Skoleudvalget, medlem Økonomiudvalget, Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kulturudvalget)
  • Jesper Tvilde (K), 407.903 kroner (formand Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv, næstformand Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, medlem Økonomiudvalget)
  • Louise Mehnke (S), 377.703 kroner (formand Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling, medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og Kulturudvalget)
  • Charlotte Sander (S), 345.203 kroner (formand Fritids- og Idrætsudvalget, medlem Børne- og Skoleudvalget)
  • Per Frost Henriksen (S), 345.203 kroner (formand Kulturudvalget, medlem Økonomiudvalget)
  • Karina Venø Jensen (SF), 345.203 kroner (forkvinde Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, medlem Økonomiudvalget)
  • Bettina Bové (R), 302.603 kroner (næstforperson Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling, næstforperson Kulturudvalget, medlem Økonomiudvalget og Børne- og Skoleudvalget)
  • Cømert Sonsuz (S), 239.903 kroner (næstformand Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv, medlem Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget) 
  • Celine Lind Jakobsen (K), 239.903 kroner (næstformand Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget, medlem Fritids- og Idrætsudvalget og Kulturudvalget)
  • Lars Søndergaard (V), 239.903 kroner (næstformand Fritids- og Idrætsudvalget, medlem Økonomiudvalget og Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget)
  • Carsten Nielsen (S), 209.703 kroner (medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget og Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling)
  • Marianne Bredgaard Karlsson (R), 209.703 kroner (medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget, Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv og Fritids- og Idrætsudvalget)
  • Bent Fischer-Nielsen (SF), 209.703 kroner (medlem Økonomiudvalget, Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og Børne- og Skoleudvalget) 
  • Joan Holte Biering (SF) , 209.703 kroner (medlem Børne- og Skoleudvalget, Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling og Kulturudvalget)
  • Helle Abild (LA), 209.703 kroner (medlem Økonomiudvalget, Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kulturudvalget)
  • Steen Løfstrøm (DF), 209.703 kroner (medlem Økonomiudvalget, Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv og Fritids- og Idrætsudvalget)
  • Bjørn Svensson (EL), 209.703 kroner (medlem Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv, Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget og Kulturudvalget)
  • Sarah Lykke (S), 207.403 kroner (næstformand Børne- og Skoleudvalget og medlem Økonomiudvalget)
  • Suzan Daoud (S), 177.203 kroner (medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv)
  • Mikkel Dodt Fregerslev (K), 177.203 kroner (medlem Økonomiudvalget og Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling)
  • Charlotte Saxil (K), 177.203 kroner (medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og Social-, Ældre- og Sundhedsudvalget)
  • Nikolaj Visby Sandbæk (K), 177.203 kroner (medlem Børne- og Skoleudvalget og Fritids- og Idrætsudvalget)
  • Thomas Elgaard Larsen (LA), 177.203 kroner (medlem Plan-, Trafik- og Klimaudvalget og Udvalget for Erhverv, Beredskab og Byliv) 
  • Mikkel Hartwich (DF), 177.203 kroner (medlem Børne- og Skoleudvalget og Udvalget for Natur, Miljø og Bæredygtig udvikling)
  • Laura Schrøder Mortensen (V), 177.203 kroner (medlem Børne- og Skoleudvalget og Kulturudvalget) 
Kilde: Fredensborg Kommune

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...