31-årig uden kørekort sigtet for narkokørsel i Fredensborg

En 31-årig mand blev mandag omkring klokken 12.50 standset af politiet ud for Skovsvinget i Fredensborg. Betjentene havde nemlig en mistanke om, at manden var påvirket af euforiserende stoffer - og den mistanke viste sig at holde stik.

Derudover viste det sig desuden, at manden ikke har førerret, og endelig forsøgte han også at opgive et falsk navn til betjentene. 

Manden blev sigtet for samtlige forhold og blev efterfølgende taget med til hospitalet, hvor der blev udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...