Kritik af boligselskab fortsætter: - Det er værsgo at betale gigantregninger uden forklaring

I Græse Bakkeby vokser utilfredsheden. Lejernes forening retter skarp kritik af mangelfulde fakturaer og uklare istandsættelseskrav ved fraflytning. Boligdirektør Kim Brokmann afviser anklagerne som 'sludder'.

Hanne Anderson, Maibritte Allsand, Eva Kurzenberger, Pia Emilie Junge og Mette Fejgh har fået nok af i deres øjne urimelige vilkår i den almene boligforening i Græse Bakkeby.

Hanne Anderson, Maibritte Allsand, Eva Kurzenberger, Pia Emilie Junge og Mette Fejgh har fået nok af i deres øjne urimelige vilkår i den almene boligforening i Græse Bakkeby.

Foto: Birgitte Masson

Gigantregninger for reparationer ved fraflytning skaber frygt blandt beboerne i alment boligselskab. I en skarp kritik af boligselskabet kritiserer lejeforeningen, at fakturaerne ofte fremstår uden udspecificering af hverken arbejde eller omfang. Det er bare værsgo at betale et svimlende beløb uden forklaring. 

Den Korte Version
  • Lejere i Græse Bakkeby kritiserer boligselskabet Vores Bolig for uigennemsigtige fraflytningsregninger.
  • Direktør Kim Brokmann afviser kritikken og fastholder, at procedurerne er korrekte.
  • Lejeforeningen og beboere oplever manglende specificering af arbejde og omfang på fakturaer.
  • Beboere har svært ved at få førsyn og oplever ekstra regninger trods egne reparationer.
  • 229 beboere kræver ændringer og ønsker at stoppe samarbejdet med Borum Byg.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Som Sjællandske Nyheder har beskrevet, er utilfredsheden stor blandt beboerne i Vores Boligs afdeling i Græse Bakkeby ved Frederikssund.

Hanne Anderson, Maibritte Allsand, Eva Kurzenberger, Pia Emilie Junge og Mette Fejgh er blandt de mange beboere i Græse Bakkeby som ønsker at sende et klart signal til Vores Bolig: De står sammen og kræver forandring.
Hanne Anderson, Maibritte Allsand, Eva Kurzenberger, Pia Emilie Junge og Mette Fejgh er blandt de mange beboere i Græse Bakkeby som ønsker at sende et klart signal til Vores Bolig: De står sammen og kræver forandring. Foto: Birgitte Masson

Ved fraflytning præsenteres beboerne for gigantiske regninger, og beboerne fortæller dertil, at de udelukkes fra flyttesyn, når synsmanden syner deres boliger. En praksis som organisationen Danske Lejere kalder ulovlig, men som boligselskabet nægter finder sted. 

Nu peger formand for lejeforeningen i bebyggelsen på endnu et kritisabelt forhold, der ifølge beboerne skaber frygt i bebyggelsen. Nemlig at lejerne præsenteres for fakturaer for reparationer ved fraflytning, hvor der hverken er specificering af selve arbejdets karakter eller arbejdets omfang.

Læs også

Blandt beboerne har det skabt en voldsom mistillid til processen omkring istandsættelse – og en oplevelse af, at man som lejer bliver kørt helt ud på et sidespor. 

Ifølge formand for lejerforeningens bestyrelse i bebyggelsen Mette Fejgh er der eksempler på, at en murer får godkendt fakturaer uden, at hverken adresse på arbejdet eller arbejdets omfang fremgår. I stedet kan der stå: 'Mislighold - kr. 11.799,98 eller 'Mislighold plus normal istandsættelse - kr. 16.294,36.

Så er der ikke så meget at gøre. Så er det bare at betale!

Sjællandske Nyheder har bedt boligselskabet i Frederikssund, Vores Boligs direktør, Kim Brokmann, forklare, hvordan det kan være, at flere af fakturaerne fremstår så sparsomme i deres oplysninger.

Aviser kritik

Men den manglende transparens er ikke noget, han genkender.

- Sludder, det er fuldstændig sludder. Størstedelen af arbejdet i en fraflytterbolig er ting, der har været i udbud. Når synsmanden laver sin synsrapport, så henviser opgaverne til nogle bestemte punkter i synsrapporten, så maleren ved, hvad der skal gøres. Det er rigtigt, at hvis en person læser regningerne udefra, så henviser den til synsrapporten, og så aner personen formenlig ikke, hvad der står i synsrapporten, men det kan man gå tilbage og se.

Mulighed for førsyn

Kim Brokmann henviser til, at borgere kan bede om et førsyn, hvis de vil have mere kontrol over situationen. 

- Et førsyn er en ganske almindelig ting. Så skal man bare ringe op til vores synsfirma Borum Byg, som så kommer og fortæller, hvad man skal være særlig opmærksom på. Skal toiletbrættet skiftes, kan man bare køre i Silvan og købe nyt, og selv sørge for at installere det, bare det er håndværksmæssigt korrekt. Det dummeste beboere kan, er ikke at skifte tingene. Og hvis ikke det er misligholdelse, kan man også ringe op til boligselskabet og få det bragt i orden inden flytningen, fortæller Kim Brokmann.

Men ikke alle beboere i Græse Bakkeby, kan genkende den forklaring. 

Bliver afvist

- Førsyn har eksisteret hele tiden, medgiver lejerforeningens formand Mette Fejgh, men siger også:

- Der er flere beboere, som pure er blevet afvist af Borum Byg med begrundelsen, 'at det har de ikke tid til', fortæller hun. 

I de tilfælde, hvor det er lykkedes at få Borum Byg ud til et førsyn, har lejere ifølge Mette Fejgh oplevet, at beboeren selv skal stille spørgsmålene og spørge synsmanden om konkrete ting, som 'skal den dør males?' Der er ifølge hende også eksempler på, at selvom man har haft et førsyn, og efterfølgende selv har udbedret de ting, man er blevet enige om skulle udbedres, så er der alligevel kommet flere ting på regningen. 

Et førsyn har eksisteret hele tiden. Men der er i flere tilfælde beboere som er blevet afvist af Borum Byg med begrundelsen, 'at det har de ikke tid til

Bestyrelsesformand Mette Fejgh

- Du kan ikke regne med, at få den viden du har brug for, hvis du er heldig at få et førsyn, fastslår Mette Fejgh.

Beboere kræver forandring

229 beboere fra Vores Boligs afdelinger i Græse Bakkebys - Byhøjen, Bybakken og Dalskrænten - har skrevet under på, at de ønsker en retfærdig behandling.

De kræver, at Vores Bolig ikke forlænger kontrakten med Borum Byg, og at alle igangværende opgaver med virksomheden bliver stoppet. Samtidig ønsker de, at samarbejdet med de firmaer, der ifølge beboerne arbejder til urimelige priser, også bringes til ophør.

Med denne underskriftsindsamling vil beboerne sende et klart signal til Vores Bolig. De står sammen og kræver forandring.

Kilde: 229 beboere fra Vores Boligs afdelinger i Græse Bakkeby

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...