Når man som arkæolog udgraver spor af fortiden, sker det, at fortidens mennesker pludselig kommer helt tæt på – også selvom de spor, de efterlod, er ganske små. Dette var netop tilfældet, da en af Museum Nordsjællands arkæologer, Sara Anna Harild Marron, stod med en terning fra middelalderen i hånden. En perfekt bevaret terning var, efter mange hundrede år i jorden, igen klar til at blive rullet.
- Arkæologer fra Museum Nordsjælland har fundet en middelalderlig terning ved Smørkilde Bakke syd for Hillerød.
- Terningen, der er lavet af hjortetak, måler kun 5 mm og adskiller sig fra moderne terninger ved øjnenes fordeling.
- Fundet stammer fra landsbyen Egespur, der blev nedlagt i forbindelse med opførelsen af Frederiksborg Slot.
- Historiske kilder viser, at terningspil i middelalderen ofte førte til konflikter og svindel.
- Den lille terning tilføjer et nyt perspektiv til Hillerøds historie og middelalderens sociale liv.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.- Når man står med terningen i hånden, kan man nærmest mærke forbindelsen til de mennesker, der boede herude og hyggede sig med terningspil, siger Sara Anna Harild Marron, der fandt den lille terning.
Terningen er et af flere fund fra Museum Nordsjællands udgravning af landsbyen Egespur, der i middelalderen lå lige syd for det nuværende Hillerød. De arkæologiske fund viser, at der fandtes en landsby fra 1200-tallet. Og skriftlige kilder beskriver, at byen i 1558 indgik i en handel, hvor kongen købte Favrholm Hovedgård.
Læs også
Købet var et led i de store forandringer, der ledte frem til etableringen af Frederiksborg slot. I den forbindelse blev landsbyen Egespur nedlagt og endte dermed som et arkæologisk fund under pløjejorden. Udgravningen viser, at terningen kan knyttes til en af landsbyens store gårde, hvor den antageligt har været en del af adspredelserne fra det daglige arbejde.
Fascinerende lille
Selve terningen er fascinerende lille og måler kun 5 mm på hver led. Den er formentlig lavet af hjortetak og formet til en klassisk 6-sidet terning. Øjnene er et stykke præcisionsarbejde og består af indskårne prikker med omsluttende cirkler. Men helt identisk med en moderne terning er den ikke:
- Den adskiller sig ved den måde øjnene er fordelt på terningens seks sider: På en moderne terning er summen af de modstående sider altid 7, men på terningen fra Egespur varierer summen, fx med 6 øjne modstående 5 øjne og 2 øjne modstående 1 øje, forklarer Jakob Schlein Andersen, der er udgravningsleder på Smørkilde Bakke og arkæolog ved Museum Nordsjælland.
Læs også
Terninger og terningspil er meget ældre end middelalderen, men først fra middelalderen findes der nedskrevne beretninger, der giver indblik i de sociale sider af fænomenet. Mange mennesker brugte givetvis terninger til leg og underholdning, men lige som i dag, var der også problemer forbundet med spil.
Det fredelige tidsfordriv hører vi ikke om, for det var først når der var uoverensstemmelser, at tingene blev skrevet ned. I engelske og franske retsdokumenter ser man, at terningspil ofte førte til svindel, vold og konflikter.
Der er findes også eksempler på tiltag, der skal mindske de negative konsekvenser af terningspil. For eksempel den svensk-norske kong Magnus Erikssons Gårdsret fra 1319, der gør det forbudt at spille om sin hest og sine våben. Han forbyder også at spille om flere penge, end dem man bærer på sig.
Om den lille terning fra Egespur har været omdrejningspunktet for konflikter, ved arkæologerne selvsagt ikke. Men fundet af den tilføjer endnu et lille stykke i Hillerøds spændende historie.
Læs også
