Ønsketræet fyldt med 370 gaver: - Det er helt overvældende

Med stor lokal velvilje og frivilligt engagement har Ønsketræet i Hørsholm Midtpunkt endnu en gang vist, hvordan fællesskab kan omsættes til handling – og til smil juleaften.

Med stor lokal velvilje og frivilligt engagement har Ønsketræet i Hørsholm Midtpunkt endnu en gang vist, hvordan fællesskab kan omsættes til handling – og til smil juleaften.

Foto: Presse

Julen er blevet lidt lysere for flere hundrede anbragte og socialt udsatte børn og unge. For endnu engang har Ønsketræet i Hørsholm Midtpunkt levet op til sit navn og har med støtte og gavmildhed fra mange lokale borgere gjort en konkret forskel.

I alt er der nemlig blevet indsamlet og uddelt 370 gaver til en samlet værdi på over 75.000 kroner.

Bag initiativet står en gruppe engagerede frivillige fra Hørsholm Rotary, og projektleder Jan Christensen glæder sig over den store opbakning.

- Det er helt overvældende at opleve den opbakning, vi har fået i år. 370 gaver er langt mere, end vi havde turdet håbe på, og det viser virkelig, hvad vi kan, når lokalsamfundet står sammen, siger Jan Christensen i en pressemeddelelse.

Gennem mange år har Ønsketræet været placeret i Hørsholm Midtpunkt, hvor både lokale borgere og forretninger har bidraget generøst ved at tage et ønske fra træet og købe det i julegave til netop de børn og unge, som ikke oplever en familiejul med gaver. 

Læs også

De mange julegaver er købt, pakket ind og klar til at blive delt ud til mange udsatte og anbragte børn.
De mange julegaver er købt, pakket ind og klar til at blive delt ud til mange udsatte og anbragte børn. Foto: Presse

Skylder en stor tak

Netop den store opbakning fra private har været afgørende for projektets succes.

- Vi skylder en meget stor tak til de mange borgere, som har doneret julegaver. Uden deres engagement og gavmildhed var det ikke lykkedes, påpeger Jan Christensen fra Hørsholm Rotary Klub.

Han retter desuden en særlig tak til Hørsholm Midtpunkt for at stille rammerne til rådighed samt til Elgiganten, hvor borgerne har kunne aflevere pakkerne.

Initiativet har til formål at sikre, at socialt udsatte børn og unge med begrænsede ressourcer også kunne opleve glæden ved at få en julegave, oplyser projektlederen.

- Det handler ikke kun om gaverne, men om følelsen af at nogen har tænkt på én. Den betyder mere, end man tror, fortæller Jan Christensen.

Efter den store succes håber Hørsholm Rotary, at Ønsketræet kan vende tilbage igen næste år.

- Med den opbakning vi har oplevet i år, er der et solidt fundament at bygge videre på til julen 2026, siger han.

En pige på 9 år har ønsket sig et løbehjul via Ønsketræet..
En pige på 9 år har ønsket sig et løbehjul via Ønsketræet.. Foto: Presse

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...