Vig Festival kan nu løfte sløret for fire markante navne, der tilføjes festivalplakaten i 2026.
Simon Kvamm fører an, når HUGORM indtager scenen på næste års Vig Festival. Trioen har gennem de seneste år sat aftryk på dansk livekultur. De har blandt vundet GAFFA-læsers prisen for Årets Danske Popudgivelse for albummet DRØMMEHUG.
Læs også
- Enestående succes - festival med nyt millionoverskud
- Festival afslører flere store navne til et stærkt musikprogram
Den etablerede duo Infernal, med Paw Lagermann og Lina Rafn optræder også næste år på Vig Festival. De lover et koncertshow fyldt med kendte hits og live-nytænkning. Infernal har leveret lydsporet til flere generationers fest gennem tre årtier, og i sommeren 2026 vil deres repertoire igen sætte gang i festivalstemningen.
Sømændene og Thor Farlov
Sømændene har gennem årene været kendte for fællessang og inddragelse ved festivaler over hele landet, og næste år optræder de igen til Vig Festival.
På popscenen kan festivalgæsterne opleve Thor Farlov. Han markerede sig i 2024 med albummet Fri og singler sammen med Noah Carter. Farlov kombinerer elektronisk pop, R&B og moderne disco og har indgået samarbejde på scenen med andre navne fra pop- og hiphopmiljøet.
Med offentliggørelsen af de fire navne tager Vig Festival endnu et skridt mod programmet for sommeren 2026, hvor de allerede har afsløret andre kunstnere.