Kunstner laver workshop i gågaden

Kunstner Ramona August har åbnet et midlertidigt galleri i Hørsholm, og hun laver nu flere workshops.

Kunstner Ramona August har åbnet et midlertidigt galleri i Hørsholm, og hun laver nu flere workshops.

Foto: Presse

Gågaden i Hørsholm har fået sit første pop-up-galleri. Det blev fejret med fernisering og besøg af blandt andet borgmester Morten Slotved. 

Det er i den tidligere blomsterhandler Ulrik John’s lokaler, at antropolog, fotograf og kunstner Ramona August har åbnet døren til udstillingen 'Tang & Sten'. I december måned vil lokalet være fyldt med hendes farverige værker inspireret af Nordens lavbeklædte klipper, saltmættet vinde og vandstrømmes energi. 

Ved besøg i galleriet vil man løbende kunne opleve Ramona arbejde med nye værker. Ligesom hun i juledagene indbyder til workshops, hvor processen kan læres, og deltagerne efter endt indsats kan gå hjem med egne værker. Tilmelding til workshops sker i galleriet.

Der er planlagte workshops den 22., 26., 27. og 28. december.

Ramona skaber sine værker med en ældgammel marmoreringsteknik, der involverer brugen af farvepigment på en tyk væske udvundet af havtang – deraf navnet på udstillingen 'Tang & Sten'.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...