Jakob Ellemann-Jensen har spenderbukserne på - køber hus for stort millionbeløb

Jakob Ellemann-Jensen har købt nyt hus i Holte.

Jakob Ellemann-Jensen har købt nyt hus i Holte.

Foto: Thomas Olsen

Den tidligere vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen har været ude med den store pengepung. 

Han har sammen med sin kone, Anne Marie Preisler, købt nyt hus i Holte. 

Det bekræfter Jakob Ellemann-Jensen overfor Ekstrabladet

Købsaftalen er indgået tilbage i juni, men parret overtager nøglerne til deres nye hus søndag.

På Tinglysning kan man se, at parret har givet hele 17,5 millioner kroner for huset på godt 200 kvadratmeter.

- Vi er sikre på, at vi bliver glade for at bo her. Det er et charmerende, gammelt hus. Det faldt vi for, siger Jakob Ellemann-Jensen til Ekstrabladet. 

Tidligere på året satte parret deres hus i Birkerød til salg for 8,5 millioner kroner. 

Det nye hjem i Holte bliver base for Jakob Ellemann-Jensen og Anne Marie Preislers familie. Parret blev forældre til deres andet barn sammen i 2024. Derudover har Jakob Ellemann-Jensen to børn fra sit første ægteskab. 

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...