Fredensborg Forsyning har konstateret bakterier i drikkevandet i flere områder af kommunen. Derfor anbefales det nu, at borgerne koger deres drikkevand, inden det bruges til eksempelvis drikke, madlavning og tandbørstning.
Læs også
Kommunen opfordrer i den forbindelse foreninger i de berørte områder til at minde deres medlemmer om selv at medbringe vand, når de skal træne.
Alternativt kan foreningerne hente vand fra de 'grønne områder' på kortet, for eksempel i dunke med taphane.
Læs også
Fredensborg Kommune har indkøbt et mindre lager af sådanne dunke til udlån ved behov. Foreninger, der ønsker at benytte sig af dette tilbud, kan kontakte kommunen på mail: fritid@fredensborg.dk.
Ellers kan dunke også købes i de fleste byggemarkeder, skriver kommunen på sin hjemmeside.
Borgere opfordres til løbende at holde sig opdateret på Fredensborg Forsynings hjemmeside, hvor man kan se præcis, hvilke områder der er omfattet af kogeanbefalingen.