Formand trækker sig få dage efter valget

Formand for Konservative i Allerød, Rene Nicklas Wendt, trækker sig.

Rene Nicklas Wendt stopper som formand for Konservative i Allerød.

Rene Nicklas Wendt stopper som formand for Konservative i Allerød.

Foto: Carsten Lundager

Få dage efter valget meddeler den nuværende formand, Rene Nicklas Wendt, at han træder tilbage som formand for den Konservative Vælgerforening i Allerød.

Han understreger, at fratrædelsen ikke skyldes eller har relation til valgets resultat, ligesom han oplyser, at han frivilligt har trukket sig. 

I en pressemeddelelse begrunder han fratrædelsen med, at hans politiske virke og deltagelse i den offentlige debat har haft store personlige omkostninger, som har påvirket både formanden selv og hans familie.

Læs også

Rene Nicklas Wendt takker foreningen for samarbejdet.

- Det har været en fantastisk tid som formand. Samarbejdet med foreningens ildsjæle har været yderst givende. Jeg fortsætter som almindeligt medlem af vælgerforeningen og ser frem til fortsat at bidrage til foreningens arbejde, siger han i den forbindelse.

Læs også

Partiets spidskandidat Jørgen Johansen ærgrer sig over formandens beslutning. 

- Jeg er ærgerlig over, at Rene stopper som formand. Vi har haft et stærkt samarbejde og løftet vælgerforeningens politiske aktiviteter markant. Men jeg forstår og respekterer Renes beslutning. Familiens tarv kommer altid først, lyder det i pressemeddelelsen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...