Nye detaljer om de mystiske stemmer - de blev ikke fundet i Hornbæk

De mystiske stemmer blev først fundet her i Helsingør Hallen.

De mystiske stemmer blev først fundet her i Helsingør Hallen.

Foto: Andreas Norrie

Siden nyheden om de mystiske cirka 100 nye konservative krydser i bunken af socialdemokratiske stemmer kom frem, så har der været mange rygter og forlydender om, hvad der skete på valgaftenen på Hornbæk Skole. Der er blevet talt om, at de valgtilforordnede var stressede, og at nogle simpelthen var gået hjem på grund af træthed.

Disse historier bliver dog blankt afvist af valgformand Claus Jensen fra Saunte, der til daglig er direktør for virksomheden Rika Plast, og som har været valgtilforordnet ved en lang række valg.

- Optællingen kørte fint hele aftenen, og jeg mærkede ikke, at der var træthed eller underbemanding. Faktisk kom der seks ekstra mand ind klokken 20 for at hjælpe, hvilket er mere end normalt, siger Claus Jensen til Sjællandske Nyheder.

Claus Jensen undrer sig også over, at der er blevet talt om, at stemmerne var placeret i et plastic-chartek.

- Vi bruger ikke plastic-charteks på valgstedet. Vi bruger kun en flap papir og elastikker, forklarer Claus Jensen.

Overfor Sjællandske Nyheder oplyser Claus Jensen også, at de overraskende stemmer ikke er blevet fundet på Hornbæk Skole.

- Det er ikke blevet fundet hos os, men er blevet fundet i Helsingør Hallen.

I forhold til de andre afvigelser i det endelige resultat, som også er blevet kritiseret, så mener han ikke, at den nye optælling adskiller sig fra, hvad der normalt vil dukke op under en fintælling.

- Det unormale er jo, når et valg afgøres af så få stemmer, og måske skulle alle have ventet lidt med at melde mandatfordelingen ud på valgnatten, siger Claus Jensen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...