Christoffer Lorenzen kan ikke bare kalde sig Hillerøds nye borgmester. Han er også den blandt samtlige kandidater til byrådet, der fik allerflest personlige stemmer.
- Følg valgets resultater i din kommune
Vi dækker valgresultaterne løbende, kommune for kommune. Få overblik her over stemmefordelingen, tendenser og de nyeste tal.
2907 satte deres kryds ud for hans navn - mens Kirsten Jensen (S), som kan se tilbage på sammenlagt 13 år i borgmesterstolen i Hillerød, fik 2068 personlige stemmer.
Nummer 3 på listen er ikke en spidskandidat - det er Søren Lerche fra SF, som har opnået 1305 stemmer.
Venstres bud på en borgmester, Annette Rieva, som fortsætter som 1. viceborgmester, fik 1195 personlige stemmer.
Nummer fem ligger lige efter - det er Thomas Elong, der sikrer Moderaterne et mandat i byrådet.
Alle de personlige stemmetal kan ses på valg.dk
Læs også
27 valgt
Efter fintællingen onsdagen stod det også klart hvilke 27 kandidater, der har opnået valg til byrådet. Det er præcis de navne, som også stod til at få en plads efter den midlertidige optælling tirsdag.
Det nye byråd er: Christoffer Lorenzen (K), Annette Rieva (V), Kirsten Jensen (S), Søren Lerche (SF), Charlotte Sørensen (K), Morten Meldgaard (K), Martin Hækkerup (S), Monika Skadborg (SF), Özgen Yücel (V), Mathias Skarby (LA), Metin Deniz (S), Lars Elbrandt (SF), Stine Østlund (K), Thomas Elong (M), Jette Juul (DF), Christina Thorholm (RV), Tue Tortzen (EL), Manuel Vigilius (K), Dan Riise (V), Susanne Due Kristensen (S), Mads Emil Munk Hansen (SF), Peter Ingemann Bentsen (K), Henriette Døssing (K), Louise Colding (S), Hanne Kirkegaard (V), Janne Lunding Olsen (SF) og Ole Roed Jakobsen (LA).
Læs også
Artiklen fortsætter under grafikken.
Dermed kommer Thomas Brücker (Socialdemokratiets gruppeformand), Vivi Wøldike (S), Jørgen Suhr (RV), Jonas Lyberg Kofod (K), Morten Bille (V) og Lars Ole Skovgaard Larsen (DD), som gerne ville genvælges, ikke ind.