Hvem røg ud, og hvem kom ind i Hillerøds byråd? Her er overblikket.
Natten til onsdag kom en foreløbig liste over de 27 kandidater, som har fået flest stemmer her i kommunen, op på tavlen.
Læs også
Her er navnene på de personer, som står til at få en plads i byrådet:
Her er listen: Christoffer Lorenzen (K), Annette Rieva (V), Kirsten Jensen (S), Søren Lerche (SF), Charlotte Sørensen (K), Morten Meldgaard (K), Martin Hækkerup (S), Monika Skadborg (SF), Özgen Yücel (V), Mathias Skarby (LA), Metin Deniz (S), Lars Elbrandt (SF), Stine Østlund (K), Thomas Elong (M), Jette Juul (DF), Christina Thorholm (RV), Tue Tortzen (EL), Manuel Vigilius (K), Dan Riise (V), Susanne Due Kristensen (S), Mads Emil Munk Hansen (SF), Peter Ingemann Bentsen (K), Henriette Døssing (K), Louise Colding (S), Hanne Kirkegaard (V), Janne Lunding Olsen (SF) og Ole Roed Jakobsen (LA).
Det kan dog ændre sig efter fintællingen onsdag.
Læs også
Mange røg ud
Der står til at blive skiftet ud på rigtig mange pladser i Hillerøds byråd.
Disse kommer ikke ind igen: Thomas Brücker (Socialdemokratiets gruppeformand), Vivi Wøldike (S), Jørgen Suhr (RV), Jonas Lyberg Kofod (K), Morten Bille (V) og Lars Ole Skovgaard Larsen (DD).
Disse genopstillede ikke: Peder Bisgaard (S), Nikolaj Frederiksen (K), Klaus Markussen (V), Dragan Popovic (løsgænger) og Jamil Cheheibar (løsgænger)
Dermed er der 11 nye byrådsmedlemmer, som tiltræder efter årsskiftet.
Læs også
Mange nye ansigter
Her er de nye navne, som står til at få en plads i byrådet:
Charlotte Sørensen (K), Morten Meldgaard (K), Martin Hækkerup (S), Monika Skadborg (SF), Mathias Skarby (LA), Metin Deniz (S), Jette Juul (DF), Manuel Vigilius (K), Henriette Døssing (K) og Ole Roed Jakobsen (LA), som er tidligere borgmester i Skævinge.
Også Hanne Kirkegaard (V), tidligere idrætsudvalgsformand, vender tilbage i byrådet.
Fintællingen i morgen kan dog som sagt ændre billedet.
Læs også
Opdateret onsdag: Fintællingen er slut og medførte ingen ændringer.