Chartek med Konservative stemmer sår tvivl om valgresultatet i Helsingør

Thomas Horn (S) oplyser, at der er blevet fundet et chartek med konservative stemmer, der sår tvivl om valgresultatet.

Valgresultatet i Helsingør er pludselig mere end tvivlsomt.

Valgresultatet i Helsingør er pludselig mere end tvivlsomt.

Foto: Lars Schmidt

I går erklærede han sig som Helsingørs næste borgmester. Socialdemokraten Thomas Horn havde slået bydronningen Benedikte Kiær (K) af tronen. Nu er der tvivl om den afgørelse. 

  • Følg valgets resultater i din kommune
    Vi dækker valgresultaterne løbende, kommune for kommune. Få overblik her over stemmefordelingen, tendenser og de nyeste tal.

Således skriver Thomas Horn onsdag middag på Facebook, at der er dukket et chartek med konservative stemmer op ved et valgsted, og at det muligvis kan ændre på valgets udfald. 

- Der er tilsyneladende rod i valgstedet på Hornbæk Skole. Jeg er blevet informeret om, at der er blevet fundet en bunke med konservative stemmer i et chartek i en socialdemokratisk bunke, skriver han og fortsætter: 

- Vi er noget rystede og kender ikke helt konsekvensen. Men det er klart, at det kan få afgørende betydning i et tæt valg. Vi må respektere fintællingen, og jeg har ikke øvrige kommentarer, før fintællingen er overstået.

Det var et enkelt mandat, der skilte den røde og blå fløj, da stemmerne var talt op natten til onsdag. 

Artiklen fortsætter under grafikken.

Ifølge Sjællandske Nyheders oplysninger, så er der der tale om 100 konservative stemmer, som er fundet i et chartek på valgstedet i Hornbæk, og som måske kan ændre valget, så Thomas Horn (S) alligevel ikke kan blive borgmester.

Vi får sandsynligvis først vished om resultatet klokken 15, når valgbestyrelsen mødes i Helsingør Hallen klokken 15 og godkender det endelige resultat.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...